1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny motor til Insignia og Zafira Tourer
0

Ny motor til Insignia og Zafira Tourer

Ny motor til Insignia og Zafira Tourer
0
0

Flere kræfter, lavere CO2-udledning og mindre støj er de konkrete gevinster ved den nye 2,0 CDTI turbodieselmotor, som fra begyndelsen af næste år vil kunne fås til Opel Zafira Tourer og Opel Insignia.

Ydelsen er hævet fra 163 hk til 170 hk, og drejningsmomentet er nu 400 Nm mod tidligere 380 Nm. Opgraderingen af motoren kommer i forbindelse med tilpasning til den nye Euro 6-norm, der træder i kraft næste år med nye emissionskrav til alle diesel-personbiler.

Brændstofforbruget på Insignia med denne motor er uændret 23,3 km/l med 170 hk, men både accelerationstiden fra 0-100 km/t og mellemaccelerationen fra 80 til 120 km/t er forbedret en smule. Med den nye motor tager det otte sekunder at komme fra 80 til 120 km/t i femte gear. Accelerationen fra 0-100 km/t kan klares på 9 sekunder, hvilket er et halvt sekunder hurtigere end med den gamle motor. Zafira Tourer kører med den nye motor 19,6 km/l efter EU normen mod forgængerens 18,9 km/l og med en uændret accelerationstid fra 0 til 100 km/t på 9,8 sekunder.

Læs også:  Antal offentlige ladestandere fordoblet på et år

Så på papiret er der ikke de store forskelle at finde. Den nye motor bygger da også på den nuværende 2,0 CDTI med 163 hk, men er fornyet på flere områder, så der ifølge den danske importør reelt er tale om en helt ny motor:

– Topstykket og forbrændingskammeret er helt nyt. Der er også en ny balanceaksel-enhed anbragt i bunden af motoren, som består af to modsat roterende aksler, der udjævner op til 83 procent af egenvibrationerne fra motoren. Der er nye indsprøjtningsdyser, der arbejder med et tryk på op til 2000 bar og 10 indsprøjtninger pr. motoromdrejning, og som i praksis giver højere ydelse, mindre støj og en roligere motorgang, skriver den danske importør i en pressemeddelelse.

Samtidig er der en ny vandkølet turbolader med såkaldt variabel geometri, som opbygger trykket 20 procent hurtigere end ved forgængeren. Af hensyn til Euro 6-bestemmelserne er motoren udstyret med en Selective Catalytic Reduction (SCR katalysator) og en AdBlue-tank. Denne teknologi nedbringer kvælstofilterne til et minimum, men det betyder også, at et par gange om året – afhængigt af kørselsmønsteret – skal denne tank genopfyldes.