Peugeot er nu klar med priserne på den nye 208, som vil koste fra 144.990 kr.
Den nye Peugeot 208 introduceres først til maj, men allerede nu er prisen offentliggjort af Peugeot Danmark, og forventningerne til den nye bil er store.
Peugeots direktør, Vincent Rambaud:
”starten på en ny epoke”
Målet med den nye Peugeot 208 har været, at kunne løfte arven fra den legendariske 2-serie samt stadig repræsentere det nye Peugeot.
I forhold til forgængeren er den nye 208 hele 173 kg lettere og 7 cm korte, selvom den stadig er blevet mere rummelig. Brændstoføkonomien er selvfølgelig også blevet væsentlig bedre, da alle HDi-motorer udleder under 100 g CO2/km.
Priserne
Den mindste model er en 3-dørs med Acces-udstyr og en 1.4 HDi med 68 hk som koster fra 144.990 kr.. Udstyrsniveauet inkluderer både 15” stålfælge, blinklys i sidespejle, LED baglygter, fjernbetjent centrallås med lokaliseringsfunktion, komfortblink ved vognbaneskift, multijusterbart rat, elruder for, højdejusterbart førersæde, radio med CD- og MP3-adgang, ”Follow me home lys” mv.
Sikkerheden er der heller ikke sparet på, da den er udstyret med ESC, 6 airbags, selealrm på fører- og passagerbagsæde, højdejusterbare nakkestøtter og 2 Isofix beslag på bagsædet.
Vælger man den 5-dørs 208 med Active-udstyr og en 1.6 HDi med 92 hk er prisen 194.990 kr. Her er der udover Acces-udstyret bl.a. indfarvede sidespejle og dørhåndtag, elektrisk justerbare sidespejle med varme, aircondition med køl i handskerum, udendørs temperaturmåler, varme i forsæder, splitbagsæde, fartpilot/-begrænser og 7” touch screen infortainment system med Bluetooth, radio, 6 højtalere, USB- og AUX-indgang.
Vind en Peugeot 208
Peugeot har valgt at fejre introduktionen ved at give en ny 208 væk. Man kan vinde den nye Peugeot 208 ved at blive fan af Peugeot Danmark på Facebook og stemme på om 208 kan løfte arven fra 205.