1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny pris på Fiat Punto
0

Ny pris på Fiat Punto

Ny pris på Fiat Punto
0
0

Den danske importør sænker officielt prisen og fylder mere udstyr i den snart 10 år gamle storsællert Punto.

Foruden nye priser og mere udstyr fås italienernes VW Polo-rival nu også med en ny, kraftigere udgave af den tocylindrede turboladede TwinAir motor, der præsterer 100 hestekræfter.

”Lige siden Fiat Punto blev introduceret, har den tiltrukket et trofast publikum ved hjælp af sin kombination af klassisk italiensk design, rummelighed og solide køreegenskaber. Vi viderefører nu den stolte arv med en række nye versioner, der byder på et attraktivt udstyrsniveau og et af markedets mest brændstoføkonomiske motorprogrammer,” fortæller Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark.

0.9-liters motoren præsterer 145 Nm ved 2.000 omdr./min, nøjagtig som den mindre 85-hestes udgave af den lille turboladede sparegris.

Læs også:  Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise

Motorprogrammet omfatter endvidere stadig en 1.3-liters turbodiesel med 85 hestekræfter og en økonomi på op til 30,3 km/l og en klimavenlig CO2-udledning på 85g/km.

Tre udstyrsudgaver vil være tilgængelige fremadrettet – Pop, Popstar og topniveauet Lounge. Standardudstyret omfatter aircondition, sideskørter og hækspoiler, radio/CD med ratbetjening og el-ruder for.

Fiat sælger dig en sportspakke for 20.600,- til Pop og Popstar der tilføjer Abarth sportslæderrat og instrumenter, tågelygter, sænket undervogn, sorte 16” alufælge samt sortlakeret tag og sidespejle.

 

Modelprogrammer og priser

3-dørs:

Fiat Punto 1.2 67 hk Pop                                                  kr. 117.000

 

5-dørs:

Fiat Punto 1.2 67 hk Pop                                                  kr. 123.000

Læs også:  Tesla lancerer banebrydende autonome køretøjer ved "We, Robot" event

 

Fiat Punto 0.9 TwinAir 100 hk Pop                               kr. 138.000

Fiat Punto 0.9 TwinAir 100 hk Popstar                        kr. 144.000

Fiat Punto 0.9 TwinAir 100 hk Lounge                         kr. 173.000

 

Fiat Punto 1.3 MJT 80 hk Popstar                                  kr. 166.000

Fiat Punto 1.3 MJT 80 hk Lounge                                   kr. 195.000

 

Vigtigste standardudstyr:

POP

  • Aircondition
  • Integreret Radio/CD anlæg med ratbetjening
  • El-ruder for
  • Fjernbetjent centrallås
  • Sideskørter samt hækspoiler
  • Indfarvede elspejle
  • 4-vejs justerbart rat samt højdejusterbart førersæde
  • 5 passagerer
Læs også:  Ny version af Mercedes-AMG GT: til både vej og bane

POPSTAR

  • Blue&Me mediaplayer system med Bluetooth
  • Læderrat og gearknop
  • Varme i forsæder

LOUNGE

  • 2-zone klimaanlæg
  • Sportssæder
  • Tågeforlygter med kurvefunktion
  • Port til Blue&Me TomTom navigation
  • Cruise control
  • El-ruder bag
  • Regnsensor
  • Auto-nedblændeligt bakspejl
  • 15” alu-fælge
tags: