Ny Range Rover er 420 kg lettere!

16. august 2012
|
Bilmærker, Land Rover

Tidligere i dag kunne vi se billeder af en ny Range Rover, og det følger bilproducenten Land Rover nu op med en officiel meddelelse.

Der vil komme en større men lettere mere moderne luksus SUV. Den beholder stadig et robust design som du kan se på billederne forneden, men kigger man på interiøret er inspirationen hentet fra den mere elegante Evoque.

Den nye Range Rover karosseri er kun lavet i aluminium, hvilket betyder en besparelse på 39 % i forhold til stålkonstruktionen den udgående model var udstyret med. Derudover får den nye Range Rover også en aluminiums front og bag chassis struktur.
Samlet set betyder dette en reducering i vægten på omkring 420 kg, hvis man sammenligner med den gamle model.

Land Rover udtaler:

“This new aluminum platform delivers significant enhancements in performance and agility, along with an improvement in fuel economy and reduction in CO2 emissions,”

I Europa vil motorudvalget bestå af tre motorer i form af:
– En opdateret V8 benzinmotor med kompressor
– TDV6 3.0 liters dieselmotor
– TDV8 4.4 liters dieselmotor

Alle motorer er koblet til en 8-trins ZF automatgearkasse.

Bedre i terræn

Den nye model vil være den første med det nye ”Terrain Response System”. Dette system analyserer forholdene bilen bliver udsat for, hvorefter det vælger den bedste opsætning.

Land Rover har endnu ikke offentliggjort dimensionerne endnu, men flere rygter fortæller både akselafstand og benpladsen på bagsæderne skulle være forbedret med næsten 12 cm!

Der vil blive offentliggjort flere detaljer ved Paris Motor Show i næste måned.

[nggallery id=914]

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik