Home Bilnyheder Ny Skoda i Golf-klassen får masser af plads

Ny Skoda i Golf-klassen får masser af plads

Ny Skoda i Golf-klassen får masser af plads
0
0

Scala er navnet på Skodas nye hatchback i den konkurrenttunge Golf-klasse. Bilen er ny fra inderst til yderst, kommer med et helt ny designsprog og masser moderne features

Husker du du Skoda Rapid? Den blev lanceret i Danmark i 2012 og har siden levet i skyggen af storebror Octavia, som alle dage har været et fortjent salgshit hos Skoda. Men Skoda Rapid, som ellers var Skodas bud på en bil Golf-klassen, blev aldrig rigtig et hit. Heller ikke i Danmark. Det tager Skoda nu konsekvensen af, og svaret er altså Scala, som er en helt ny bil fra inderst til yderst. Vi ved lige nu om bilen, at den er større på alle leder og kanter end den bil, den afløser, at den som den første bil i VW-gruppen er baseret på A0 MQB-platformen, at sikkerhedssystemerne får et nøk op, samt at alt udstyr inde i bilen bliver moderniseret.

Læs også:  VW er nu også klar med mini-SUV

Større end Golf

Scala får målene 4.362 mm i længden, 1.793 mm i bredden og 1.471 mm i højden. Det er både 10 cm. længere og en anelse bredere end en tilsvarende ny Golf. Ekstra interessant er dog akselafstanden på hele 2.649 mm. Til sammenligning har Octavia, hvor der er rigtig fin benplads, en akselafstand på 2.686 mm. Men benpladsen skulle være den samme som i netop Octavia og desuden er Scalas bagagerum på 467 liter og 1.410 liter, når bagsædet bliver fældet frem – i Golf er de samme tal blot 380 og 1.270 liter.

Nyt interiør på vej

Med den kommende Scala bliver der nu også en væsentlig opgradering på infotainment-delen. F.eks. bliver det nu en mulighed at låse Scala op ved hjælp af smartphonen, og Scala er da også den første ŠKODA-model, som altid er online, fordi den har indbygget eSIM.

Læs også:  Opel nye storsællert rammer 100.000

Scala vil også kunne fås med et digitalt cockpit, hvor man selv vælger, hvad instrumentpanelet skal vise. Med sine 10,25” er skærmen den største i klassen, og den kan arbejde sammen med infotainmentsystemets skærm på op til 9,2”. Andre nyheder er muligheden for et elektrisk anhængertræk, der frigøres med et tryk på en knap i bagagerummet, og en elektrisk bagklap, som kan åbnes med en fodbevægelse under bagkofangeren, som det efterhånden ses i flere og flere biler. Det kan lyde overflødigt, men det er faktisk smart i praksis, og i forlængelse af det stiller bilen også med f.eks. en isskraber i bagklappen og en holder til paraplyen.

Kun én diesel

Motorerne til Scala er alle den nyeste generation, som er både stærke og økonomiske. Den mindste motor er en 1.0 TSI 95 hk med en femtrins manuel gearkasse, og derefter følger en 1.0 TSI 115 hk med en sekstrins manuel gearkasse eller et syvtrins DSG-automatgear. Den stærkeste benzinmotor er 1.5 TSI 150 hk, som ligeledes fås med enten en sekstrins manuel gearkasse eller et syvtrins DSG-automatgear. Derudover er den en dieselmotor i form af 1.6 TDI 115 hk. Det er endnu ikke fastlagt, hvilke motorer Scala introduceres med i Danmark.

Læs også:  322 km/t i firedørs Jaguar? Ja, på Fyn endda...

Skoda Scala forventes at få danmarkspremiere inden sommerferien næste år.