Ny VW Beetle i Porsche GT3 RS forklædning

11. juni 2011
|
Bilnyheder

En af årets største bilnyheder må siges at være den nye Beetle Fra Volkswagen. Nu da bilen så småt begynder med at gå i produktion, så melder flere tunere sig med udstyrspakker og styling.

Senest er VWvortex kommet med deres bud på den rigtige Beetle. De har fundet deres inspiration fra Porsche 911 GT3 RS. Bilen er blevet lavet med en sort lakering og de kendte striber langs siden, som også kan findes på Porschen, hvori der er skrevet Beetle RS.

De har i første omgang ikke tænkt på tuning til bilen kun styling. Ud over den specielle farve kombination, så har de monteret 20 tommer VMR710 fælge, som er lakeret i samme farve, orange, som striberne. Når produktionen går i gang forventer VWvortex at udvide deres program med motortuning.

Indtil videre må vi nøjes med en fantastisk styling, som kunne se ud som en lovende afløser for den gamle VW New Beetle RSi.

[nggallery id=328]

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik