Billedet du ser foroven er et af de nyeste billeder som KIA har udsendt af den kommende Cee’d.
De nye billeder som KIA har offentliggjort af Cee’d viser for første gang det nye interiør, hvor man ikke er i tvivl om KIAs hensigt. – Det skal være mere eksklusivt og lækkert.
Den nye KIA Cee’d er både længere, bredere, lavere og har den samme akselafstand som den nuværende model.
Motorudvalget er endnu ikke offentliggjort, men der vil være primært fokus på de brændstoføkonomiske. Motorerne bliver med høj sandsynlighed de samme som i den kommende Hyundai i30, hvor der både er en 1.4 & 1.6 liters benzin samt diesel.
Der forventes også en 1.6 liters turbomotor i Pro_Cee’d med omkring 200 hestekræfter. – Ligesom i den kommende Hyundai Veloster Turbo.
KIA Pro_Cee’d skal skille sig mere ud
En kilde hos KIA har gjort det klart, at den kommende Pro_Cee’d på ingen måde skal minde om Cee’d hatchback eller stationcar. Faktisk er strategien den samme som hos Volkswagen, hvor Scirocco også skiller sig ud fra den mere konservative Golf.
KIA fortæller at den fem-dørs vil blive solgt fra juni, mens stationcar-modellen er klar fra september. Pro_Cee’d vil være klar i 2013, mens der senere samme år forventes sportsmodeller.
Den nye KIA Cee’d bliver vist ved Geneve Motor Show i begyndelsen af marts, og den danske importør har derfor endnu ikke offentliggjort priserne. Den bliver dog sandsynligvis højere, og vil lægge på et prisleje ligesom Ford Focus og Volkswagen Golf.
Vi følger selvfølgelig op med flere informationer når de bliver offentliggjort.