1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Nye motorer til BMW 1-serie
0

Nye motorer til BMW 1-serie

Nye motorer til BMW 1-serie
0
0

BMW har opdateret motorudvalget i deres nye 1-serie. Nyt er bl.a. 125i, der med 218 hk og 310 nm kører hele 15 km/l.BMW vil lancere et række nye motorer til deres mindst 1-serie i Marts. Disse inkluderer overnævnte 125d, samt en ny 116d Efficient Dynamics og den mest kraftfulde benzinmotor indtil videre, 125i.

BMWs nye 2-liuters TwinPower turbomotor med 4-cylindre, yder 218 hk ved 5000 omdr./min og 310 nm mellem 1350 og 4800 omdrejninger. Den kører op til 15.2 km/l og udsender 154 g Co2 pr. km.

Den nye dieselmotor, der bl.a. vil være at finde i 125d, der erstatter den tidligere 123d, yder også 218 hk, hvilket udløser en 0-100 km/t tid på 6.5 sekunder samt en topfart på 240 km/t. Sammenkoblet med en 8-trins automatgearkasse, kører bilen op til 20.9 km/l og udsender kun 126 g Co2 pr. km.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Den nye brændstoføkonomiske 116d EfficientDynamics, forkortet ED yder 116 hk ved 400 rpm og 260 nm mellem 1750 og 2500 omdrejninger. Med en 6-trins manuel gearkasse kører bilen hele 26.2 km/l og udsender kun 99 g Co2 pr. km. Topfarten hedder 194 km/t og 0-100 klares på 10.5 sekunder.

BMW har endvidere også tilføjet deres Blue Performance-teknologi til 120d-modellen. Med denne katalysatorteknologi klarer 120d Blue Performance allerede de strenge EU6-krav, der ellers først træder i kraft i 2014.

MSport fra Marts

Fra Marts vil det også være muligt at bestille den nye 1-serie i MSport-trim. Dette indbefatter bl.a. en sænkning på 10mm, ændrede støddæmpere samt fjedre og forstærkninger i undervognen. Det vil også være muligt at bestille en bremsepakke, der består af aluminiumskalibre i blåmetallisk lak samt større og lettere bremseskiver. Rent kosmetisk, vil bilerne få enten 17- eller 18-tommers M-alufælge, et spoilerkit og detaljer udført i pianolak. Indvendigt, kan købere se frem til et M-Sport læderrat, detaljer i aluminium og alcantara sportssæder.

Læs også:  Vision 357 Speedster: Endnu et retro-koncept fra Porsche

Motorerne vil også være at finde i den nye 3-serie fra BMW, hvor de vil være at finde i modellen 320i, 318d og 316d.

tags: