Officielle billeder af Jaguar XFR-S

29. november 2012
|
Bilmærker, Subaru

De første billeder bekræfter, at den nye XFR-S bestemt ikke ligger til den diskrete side.

Da Jaguar sidste uge afslørede et glimt af den enorme spoiler, på deres nye XFR-S, fik man indtrykket af at de mente det seriøst denne gang.

Nu da de fulde billeder af bilen er blevet lækket før premieren ved Los Angeles Motor Show, er det sikkert vidst.

Det største diskussionspunkt vil utvivlsomt være den kolossale spoiler, der vil se mere naturlig ud på en Subaru fra 90’erne, end en kompressorladet Jaguar. Bagenden bliver ikke mindre aggressiv af en diffuser og fire udstødninger.

Kulfiber erstatter krom

På forenden er bilen ikke helt så aggressiv, men man finder stadig en dyb frontkofanger, med tre store luftindtag. Der vil være heftig brug af kulfiber over hele bilen, som vil erstatte næsten alle de krom-dele man sædvanligvis finder på XF. Seksegers alufælge med polerede eger lader bilen adskille fra den regulære XFR.

Der er endnu ikke detaljer om, hvad man finder under motorhjelmen på den nye XFR-S, men vi ved mere når bilen bliver offentliggjort.
Vi forventer en opgraderet udgave af XFRs kompressorladede 5.0-liters V8, med omkring 550 hestekræfter.

[nggallery id=1071]

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group