Home Bilnyheder Opdateringer til Bugatti Veyron Grand Sport
0

Opdateringer til Bugatti Veyron Grand Sport

Opdateringer til Bugatti Veyron Grand Sport
0
0

Bugatti planlægger at afsløre den mest kraftfulde roadster nogensinde, Bugatti Veyron 16.4 Grand Sport Vitesse, ved næste måneds Geneve Motor Show.

Den nye model vil blive baseret på den eksisterende åbne Grand Sport model, men vil få langt flere hestekræfter og mere moment end i den lukkede Suport Sport udgave.

Hvorimod den nuværende Bugatti Veyron 16.4 Grand Sport yder 990 hk og 1248 Nm, har Bugattis ingeniører skaffet 1190 hk ved 6400 omdr./min og 1496 Nm ved 3000-5000 omdr./min til Vitesse udgaven, svarende til Super Sports udgavens ydelsesforskel over den ’regulære’ Veyron coupé.

Den forhøjede ydelse af den nye roadsters 16-cylinderede motor på 8 liter, er skaffet ved at benytte fire forstørrede turboladere og intercoolere. Chassiset er også blevet modificeret for at imødekomme ændringerne i ydelsen.

Læs også:  Ford går nyhedsamok

Den franske fabrikant har endnu ikke opgivet en 0-100 km/t tid for den ændrede model, men det forventes at være i omegnen af 2,5 sekunder. Til sammenligning klarer den nuværende Grand Sport bedriften på 2,7 sekunder, mod en topfart på 407 km/t, men er begrænset til 359 km/t med taget nede.