Til efteråret kommer en fire dørs model af Opel Astra på gaden.
Modelprogrammet for Astra bliver dermed komplet, da den fire dørs sedan er et supplement til stationcar, 5 dørs og GTC-modellen med 3 døre.
Kigger man på motorerne finder man fire benzinere med ydelse mellem 100-180 hk, mens der også er to dieselmotorer med hhv. 110 og 130 heste. De to dieselmotorer har en CO2-udledning på kun 99 g/km og kører hele 27 km/l ved blandet kørsel!
Den nye firecylindret turboladet benzinmotor SIDI ECOTEC(Spark Ignition Direct Injection) på 1.6 liter kommer i begyndelsen af 2013 til Astra sedan.
Adm. Direktør for Opel Danmark, Thomas Bruun, udtaler:
”Danmark er traditionelt ikke et marked med stor efterspørgsel på sedan versioner, men vi tror at den nye Astra version kan tiltrække et nyt publikum til Opel. Den er elegant og præsentabel og mange vil givet se den som en mini-Insignia og et alternativ til dyrere biler,”
Astra Sedan mål
Akselafstanden er 2,68 meter og længden 4,66 meter. Bagagerummet har en volumen på 460 liter, hvilket er 90 liter mere end den 5 dørs udgave. Derudover kan bagsæderyglænet lægges ned i 60:40, hvorefter man har plads til 1.010 liter.
Ligesom de nuværende Astra-modeller er der rig mulighed for tilkøb af ekstraudstyr. Man finder bl.a. AFL + bi-xenon forlygter, telefon- og navigationsanlæg og de særlige ergonomiske forsæder som er certificeret af den lægefaglige organisation AGR.
Astra fire dørs introduceres hos de danske forhandlere til oktober, og vi vil for første gang se den ved biludstillingen i Moskva som starter d.29 august.