Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Sølvgrå Opel Meriva kompakt minivan kører på asfalteret landevej med grønne bakker i baggrunden

Opel lancerer Meriva til under 200.000 kr.

6. juli 2013
|
Bilmærker, Opel

En særlig Limited version af Meriva med 100-hestekræfters start/stop-motor på 1.4-liter sendes på markedet til 189.900 kr.

Opel Meriva kryber altså et stykker under de 200.000 kr i Limited version.

På udstyrslisten inkluderer versionen radio/cd, aircondition, sædevarme, elektrisk håndbremse, centrallås og FlexSpace-bagsædesystem, der kan justeres, så de tre almindelige bagsæder kan blive til to med ekstra god plads, hvis der kun er to bagsædepassagerer med.

Meriva-modellen er kendt for sine omvendte bagdøre, der giver ekstra god plads til ind- og udstigning.

Dørsystemet giver god adgang til den bagerste sæderække, og det er eksempelvis nemmere at montere barnesæde, fordi dørene kan åbnes, så de står vinkelret ind på karrossen.

Opel Meriva endte øverst i en nylig tilfredshedsundersøgelse i Tyskland foran Honda Jazz og Citröen C3 Picasso i klassen for de små MPV’ere.

Undersøgelsen målte på tilfredshed efter to års ejerskab og kørsel, og nu man kan altså erhverve sig en Meriva til under 200.000 kr.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik