1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Opel vil bryde med vanetænkningen
0

Opel vil bryde med vanetænkningen

Opel vil bryde med vanetænkningen
0
0

Opel har fået nok af danskernes fordomme om mærket og forsøger at gøre op med vanetænkningen i ny viral dokumentarfilm.

Vaner og tryghedsfølelse vejer i selskab med påvirkning fra familie og omgangskredsen væsentlig tungere end bilmærkernes ivrige markedsføring, viser en ny undersøgelse foretaget af Userneeds for Opel Danmark.

Det var bl.a. resultatet af en undersøgelse, hvor 1.511 danskere blev spurgt til deres bilvaner af Userneeds, i anledning af et større eksperiment hvor en række danskere med umiddelbar foragt for Opel blev hypnotiseret til blindtest og efterfølgende bedt om at bedømme bilen.

Hele 60 % af de adspurgte i undersøgelsen svarede, at de nærer loyalitet over for et bestemt bilmærke og kun 3 % var villige til at skifte.

Omkring halvdelen kunne fortælle, at annoncenkampagner ikke var et vigtigt element i beslutningsprocessen for deres bilkøb, mens 38 % fremhæver familie og venner som mest toneangivende i deres bilvalg. Dertil svarer 70 % af de adspurgte, at fornuft har prioritet over følelse i deres valg af bil – salgsstatistikkerne peger i samme retning.

Læs også:  Tre familievenlige elbiler du kan finde hos Biltorvet

Og sikkert er det, at Danskerne betragter Opel som et kedeligt bilmærke – købernes stædighed til trods, ønsker Opel åbentlyst at ændre på denne opfattelse, men som undersøgelsen peger på, kan forbrugerne være svære at flytte når det gælder preference for brands. Det er der ifølge hjerneforsker og ekstern lektor ved CBS, Jon Wegener en ganske rationel forklaring på:

”Vores hjerne er doven – måske fordi verden bliver nemmere at navigere i, når alting er puttet i kasser. Den fastlåser os derfor i vores opfattelser, lukker af for nye indtryk – og leder efter bekræftelse på de forudindtagelser, vi har i forvejen. Det gælder ikke kun for biler, men også for andre produkter, vores holdninger til andre mennesker og i det hele taget i mange af livets sammenhænge,” fortæller Jon Wegener.

Et produkt som biler, der ikke har hjemme på supermarkedets hylder og som er så omkostningsfuldt at forbrugerne sjældent har mulighed for at prøve det, er om noget endnu sværere at komme igennem med.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

I et forsøg på at komme landets fordomme om Opel til livs, forsøgte den tyske fabrikant sig med et eksperiment, hvor en række forsøgskaniner skulle hypnotiseres af hypnoterapeut Michael Rasmussen, der er kendt som ekspert i kurereing af flyveskræk, hjælp til rygestop etc. Testpersonerne blev ifølge Opel ikke hypnotiseret til at bryde sig om mærket, men til at glemme deres forudindtagede meninger om Opel og alle andre bilmærker.

Efterfølgende blev de inviteret en tur bag rattet i en Opel Insignia med hypnotisøren som passager. Efter prøvekørslen blev de taget ud af hypnosen og blev spurgt ind til oplevelsen af bilen de netop havde kørt. Opel fortæller selv, at deltagerne på intet tidspunkt er forsøgt påvirket i nogen retning:

”Vi har filmet en række danskere, der som udgangspunkt har en meget negativ opfattelse af Opel. De smider deres fordomme over bord via hypnose – og de positive reaktioner oversteg vores forventninger; faktisk talte samtlige deltagere i eksperimentet efter en enkelt køretur i en Opel Insignia utroligt positivt om både design og køreegenskaber,” fortæller Opels marketingchef, Nikolai Ledet.

Se resultatet af eksperimentet her:

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv