
I morgen, lørdag d. 2. juni, kan du på Jyllandsringen opleve biler som Ferrari F40 og Bugatti Veyron, ved Sportscar Event 2012.
Drømmer du om en tur i en Porsche, Lamborghini eller Bugatti?
Nu har du muligheden for at få en tur på Jyllandsringen, i morgen, lørdag og den svulmende liste af eksotiske biler har netop fået endnu en tilføjelse – den legendariske Ferrari F40.
Listen af biler synes endeløs, og når starten til årets vildeste sportsvognsfest går i luften i morgen, lover de at give gas.
Ferrari F40 blev lanceret i 1987, og er gået over i historien som en af de mest ikoniske biler fra den italienske fabrikant nogensinde.
Tilbage i slutningen af 80’erne var teknikken banebrydende, 478 hk og 0-100 km/t på 3,8 sekunder er lynhurtigt i dag, men for 25 år siden var det vanvittigt. Vigtere er det måske, at Ferrari F40 var den aller sidste bil, som mærkets fader, legenden Enzo Ferrari selv var med til at udviklet. Han døde året efter lanceringen.
Ved Sportscar Event kan du se frem til en hel dag med tonsvis af sportsvogne og superbiler. En herlig kreds af private ejere af biler som Lamborghini, Porsche og Ferrari inviterer hele landet til at komme til Jyllandsringen, for at få en tur rundt på den hurtige bane.
Turene kan købes fra 300. kr, op til den anden side af 1.000 kr.
Overskuddet fra dagen doneres som altid til Børnecancerfonden. Det første arrangement blev afholdt for 12 år siden, tilbage i år 2000 og siden da er der kørt over 8 millioner kroner ind til kræftramte børn.
Sportscar Event 2012 – fakta