1. Home
  2. Artikler
  3. Planlæg påsketuren: Ting du skal have styr på, før du kører på ferie

Planlæg påsketuren: Ting du skal have styr på, før du kører på ferie

Planlæg påsketuren: Ting du skal have styr på, før du kører på ferie
0
0

Helligdagene er snart over os, og påsken er højsæson for bilferier – men før du triller ud på de danske og europæiske veje, er der en række ting, du bør have helt styr på.

 

Generelle tips til en tryg og afslappet bilferie 

Inden du og familien sætter kursen mod ferieeventyret, er det værd at investere lidt tid i forberedelserne. De følgende punkter gælder alle – uanset om du kører til Jylland eller på tværs af landegrænser. 

 

Tjek bilen grundigt

En langtur kræver, at bilen er i topform. Det er en god idé at gennemgå disse elementer: 

  • Dæk: Kontrollér dækmønster og dæktryk. Hvis du skal køre langt, især sydpå, er det særligt en god idé at køre med sommerdæk. 
  • Væsker: Fyld olie, sprinklervæske og kølervæske op. 
  • Lys og lygter: Tjek at alle virker – også bremselys og blinklys. 
  • Bremser og batteri: Lyt efter mislyde, og vær sikker på, at bilen starter uden problemer. 
Læs også:  Ny Konceptbil fra Mercedes-AMG viser fremtidens retning

Har man tiden og overskuddet, kan man kombinerer klargøringen til denne tur med en general forårsklargøring. En guide til dette kan du finde her.

Pak bilen korrekt

En overlæsset bil kan være farlig og ulovlig. Fordel vægten jævnt og undgå tunge genstande øverst. Brug bagageremsystem og sikre løse genstande i kabinen.

Husk det fysiske kørekort – især i udlandet

Det digitale kørekort er praktisk i Danmark, men ikke gyldigt i udlandet. Mange er ikke klar over dette. Det digitale kørekort er kun gyldigt i Danmark, så hvis man bliver stoppet i udlandet, og skal fremvise kørekort, er det ikke nok at vise det digitale på telefonen. Konsekvensen kan være bøder eller, i værste fald, at du ikke må fortsætte din rejse. Skriv derfor det fysiske kørekort på pakkelisten. 

 

Særligt for campister: Klargøring af campingvognen 

Påsken markerer for mange starten på campingsæsonen. Hvis campingvognen skal med på årets første tur, er det vigtigt med en grundig gennemgang.

Læs også:  Guide: Sikker og behagelig kørsel om sommeren

Tjek dæk og dæktryk

Efter en vinter i dvale kan dækkene være blevet møre eller have tabt luft. Derfor er det ligesom med bilens dæk, vigtigt at sørge for at campingvognens dæk også er i god stand.

Elektriske komponenter og bremser

Afprøv alle lys og lygter, herunder blink og bremselys. Test også håndbremsen på campingvognen – den skal kunne holde vognen sikkert parkeret.

Reservehjul og vejhjælp

Med det ekstra påhæng følger ekstra bekymringer og potentielle uheld. Et ekstra hjul kan blive din redning på farten. Og det er vigtigt at sikre sig, om campingvognen er dækket af dit vejhjælpsabonnement, da dette ikke altid er tilfældet. 

Elbil + campingvogn = Masser af planlægning

Er det din første campingsæson med elbil? Så skal du forberede dig ekstra grundigt: 

  • Strømforbruget kan fordobles ved kørsel med campingvogn.  Læg en rute, hvor der er mulighed for at lade undervejs, hvis nødvendigt.
  • Ladestationer kan være trange, så du kan blive nødt til at frakoble vognen. 
  • Find campingpladser med ladestandere, så du undgår tomt batteri i morgenkulden. 
Læs også:  Begyndelsen på en hybrid-æra: Den nye Porsche 911 Carrera GTS

SOS Dansk Autohjælp anbefaler, at man planlægger ruten ud fra både afstande og ladestandere – og at man er fleksibel med tidsplanen. 

 

Løse råd til sidst:

  • Hav gyldige forsikringspapirer og registreringsattest med. 
  • Brug GPS eller app med live-trafikdata, så du undgår kø. 
  • Medbring vand, snacks og underholdning – især med børn i bilen. 
  • Hold jævne pauser og stræk benene. 

 

God tur! 

En vellykket bilferie starter hjemmefra. Med de rette forberedelser og lidt omtanke bliver påsken netop den afslappende oplevelse, den bør være – både for fører og passagerer. God rejse og pas på jer selv på vejene!