1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Polo fylder 40
1

Polo fylder 40

Polo fylder 40
0
1

I 1975 kom den første Volkswagen Polo frem, og den var en del af VW´s afløsere til Boblen. Da Boblen kom i billige versioner og mere luksuriøse versioner, blev den erstattet af to biler, nemlig Polo til den billige del af programmet og Golfen til den mere luksuriøse ende.

I dag er det 40 år siden den første Polo kom frem, og der er sket lidt med den populære bil siden. Fra den første Polo var en Golf i mindre udformning, til at man i dag kan få meget af den teknologi og samme motorer i Polo som Golf, er der rullet over 14 millioner Poloer af samlebåndet.

Anden generation af Polo banede også vejen for en hurtig version, nemlig G40. Den havde hele 115 hestekræfter og 150 newton-meter. 0-100 km/t tog 8,8 sekunder, hvilket man må sige er ganske okay i en lille Polo fra 1987. Den første diesel-motor kom også frem i Polo i 1987. Motoren havde 45 hestekræfter, og på det tidspunkt var det den mindste dieselbil på det tyske marked.

I tredje generation bliver Polo større, faktisk på størrelse med den originale Golf. I denne generation ser vi også den første GTI med en 1.6-liters 16V-motor med 120 hestekræfter samt at ESP systemet kom frem.

Læs også:  Sådan Kører Du Økonomisk: Tips til Både Benzin-, Diesel- og Elbiler

I fjerde generation kom den første BlueMotion, som have en 1.4-liters TDI-motor med 75 hestekræfter, og den kørte 26,3 km/l. Hvis den var lidt for kedelig, kom der i 2003 en 1.9-liters TDI-version med 130 hestekræfter, som klarede 0-100 på 9.2 sekunder, mens den absolutte topmodel var Polo GTI med en 1.8-liters turbomotor og 150 hestekræfter. 0-100 tog her 8.2 sekunder.

I 2009 kom den seneste generation af Polo: denne gang med en endnu mere økonomisk BlueMotion-udgave, den kendte GTI, samt en ny Blue GT-udgave, forej at glemme DSG-gearkassen.

BlueMotion kører nu 30.3 km/l, mens Blue GT kombinerer en sporty bil med brændstoføkonomi, da den 1.4-liters TSI-motor har cylinderdeaktivering, således der kan spares på brændstoffet, når man ikke har brug for alle 140 hestekræfter. Polo GTI er nu udstyret med en 1.4-liters TSI-motor: denne gang med både kompressor samt en turbo, som yder 180 hestekræfter. Denne generation blev i 2014 faceliftet, og Polo fik en række nye assistent- og infotainmentsystemer.