Porsche har nu offentliggjort den nye topmodel i Panamera modelprogrammet, hvor den 4,8 liters V8 Biturbo motor har fået en effektforøgelse på 10 %!
Porsche Panamera Turbo S yder derfor 550 hk og hele 750 Nm, hvilket er en forøgelse i drejningsmomentet på 50 Nm.
Bruger man indstillingen ’’Sport’’ eller ’’Sport Plus’’, så skal man forvente at den otte cylindrede motor, yder 800 Nm i en overboost funktion.
Accelerationstiden er nede på 3,8 sekunder fra 0-100 km/t ved brug af Launch Control, mens at tophastigheden er 306 km/t.
Den ekstra kraft kommer fra nyudviklet turboladere, som samtidig ved anvendelsen af titanium-aluminium har reduceret vægten i turbinen.
Udvendigt kan den nye Porsche Panamera Turbo S genkendes på de 20’’ Turbo II aluminiumsfælge og sideskørter fra Porsche Exclusive.
Prisen for Porsche Panamera Turbo S lyder på 3.615.544 kr., og den kan bestilles fra juni.