Home Bilnyheder Powerkit til Porsche Carrera S
0

Powerkit til Porsche Carrera S

Powerkit til Porsche Carrera S
0
0

Såfremt du ikke kan vente på den nye GT3, er der godt nyt.

Porsche har lanceret et kit, der hævder ydelsen i den nye 911 Carrera S, som en del af opgraderingspakkerne fra ‘Porsche Exclusive’-programmet.

Powerkit hævder ydelsen i Carrera S til 430hk fra 400hk, og sænker 0-100km/t tiden med 0,3 sekunder til 4,0 sekundre rent (med PDK og Sport Plus). Topfarten hæves samtidig til 306 km/t med manuelt gear.

Det er mere eller mindre samme præstationer som den gamle 997 GT3, og er dermed en oplagt mulighed for kunder som ønsker en ny GT3 og ikke kan vente, eller ikke bryder sig om tanken om en GT3 udelukkende med automatgearkasse.

Tættere på GT3

Især nu, da 991 modellen har fået bunker af teknologi, såsom aktive motorophæng, der tidligere kun var tilgængeligt på GT3 eller Turbo udgaverne.

Læs også:  ...når Chiron ikke rækker

De ekstra hestekræfter fremskaffes via. ændringer til ECU’en, men også et særligt topstykke med nye knastaksler.

Man får også en sportsudstødning, der kan genkendes på de særlige afgangsrør. Powerkittet kan også genkendes på et titaniums-farvet dæksel til motoren og kulfiberdetaljer.

For den fulde quasi-GT3 oplevelse, kan man nu også tilkøbe et relativt ekstremt Aerokit Cup til sin Carrera S, der bl.a. tilføjer en fastmonteret anderumpe-spoiler sammen med en frontspoiler med luftindtag.