Priserne på den faceliftede Range Rover Evoque er offentliggjort, og den starter ved 549.900 kr..
Den nye Range Rover Evoque havde premiere ved Geneve Motor Show tilbage i marts, og det er lidt af en opgradering. Mest af alt må det nok siges, at Evoque er blevet mere effektiv.
Indstigningsmodellen er en 150 hestes diesel med forhjulstræk. Evoque byder nemlig på de helt nye Ingenium dieselmotorer i aluminium med klassens laveste CO2-udledning – fra blot 109 g/km CO2 og hele 23,8 km/l! Samlet set er den faceliftede Evoque 18 % mere økonomisk.
Læs mere om den faceliftede Range Rover Evoque her.
Købsprisen starter ved 549.900 kr., mens beskatningsværdien nu starter ved 510.184 kr. ved erhvervsleasing. Herudover er Evoques serviceintervaller blevet højere, således det nu er op til 33.000 km, og det holder driftsomkostningerne lavere end før.
Motorvarianter i 2016 Range Rover Evoque:
- eD4 Diesel E-Capability 150 HK (2WD) Fra kr. 649.900,-
- TD4 Diesel E-Capability 150 HK (4WD) Fra kr. 710.000,-
- TD4 Diesel 180 HK (4WD) Fra kr. 770.000,-
- Si4 Benzin 240 HK (4WD) Fra kr. 825.000,-
2016 Range Rover Evoque tilbydes i følgende nye udstyrsvarianter:
PURE, SE, SE DYNAMIC, HSE og HSE DYNAMIC
Introduktionen hos de danske forhandlere finder sted i efteråret 2015.