1. Home
  2. Bilnyheder
  3. PSA-koncernen har stor succes i Kina!
0

PSA-koncernen har stor succes i Kina!

PSA-koncernen har stor succes i Kina!
0
0

Kigger man som bilproducent efter markeder med stigende salg, så kommer man ikke uden om lande som Kina og Brasilien.

Faktisk har Kina været verdens største bilmarked siden 2009, men det ændrer ikke på den stadig stigende vækst, da middelklassen bliver rigere og rigere.

Netop nu kan PSA-koncernen som inkluderer Peugeot og Citroën fortælle om et rekordhøjt salg i årets første kvartal i Kina.

  • 142.000 solgte biler (en stigning på 31 % i forhold til samme periode sidste år)
  • En markedsandel på tæt på 4 %

I 2012 solgte PSA 442.000 biler i Kina, hvilket på daværende tidspunkt var en stigning på 9,2 %. Den primære vækst skyldes dog salget af Peugeot-modeller, hvor der kan fortælles om en stigning på 24 %. PSA-koncernens mål om markedsandel i Kina er på nuværende tidspunkt 5 % i 2015.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Èn af de biler som skal sikre PSA-koncernens fortsatte vækst i Kina er Peugeot 301, som bliver lanceret i andet halvår af 2013. Herudover øges produktionskapaciteten i Wuhan, mens en tredje fabrik åbnes i juli.