Så er den nye BMW 3-Serie offentliggjort

14. oktober 2011
|
Bilmærker, BMW

Vi fik tidligere på dagen specifikationerne til den nye BMW 3-Serie, men vi har måtte vente med billederne til nu.

Den nuværende BMW 3-Serie har efterhånden været en del tid på markedet, og det er derfor godt med en ny forfriskende model, som selvfølgelig følger tidens trend. Den nye 3-Serie er dog stadig udstyret med det dejlige baghjulstræk og en 50:50 vægtfordeling.

Økonomiske motorer i BMW 3-Serie

Et af de store emner er de nye downsizet motorer, som skal gøre 3-Serien mere grøn.

Motorprogrammet består af fire Twin Scroll-turbomotorer, hvor de både kan sammensættes med en 6-trins manuel gearkasse eller den 8-trins automatgearkasse.

BMW 320d (diesel) er den mindst kraftige, og den vil komme i to forskellige modeller, hvor den mest brændstoføkonomiske hedder EfficientDynamics og kan køre 24,4 km/l og har 163 hk. Den normale 320d har 184 hk og kører 22,2 km/l.

Hvis man vil have benzin, så vil det både være en firecylindret 2.0 liters BMW 328i med 245 hk, mens den største er rækkeseks 335i med 306 hk. – Den kører endda 15,6 km/l, mens accelerationstiden er 5,9 sekunder.

Til foråret vil vi også se de mere kendte 316d, 318d, 320i og en ActiveHybrid-udgave.

320d ED:      320d:        328i:         335i:
1.995 ccm   1995 ccm 1997 ccm 2979 ccm
163 hk        184 hk      245 hk     306 hk
24,4 km/l     22,2 km/l  15,6 km/l  12,7 km/l

Mere dynamisk design

3-Serien er nu både længere, bredere og lavere, hvilket giver den et endnu mere dynamisk samt sporty udseende. – Forlygterne kan vi genkende fra 1-serien.

Udstyrspakkerne man vil kunne vælge imellem er Sport Line, Luxury Line og Modern Line, hvor de ikke kun præger interiøret indvendigt, men også eksteriøret. – Der vil også til sommer blive lanceret en M Sports-pakke, så man kan sætte det ekstra touch på sin BMW 3-Serie.

[nggallery id=481]

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group