1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Speciel McLaren 650S Spider hylder 50 år med ræs i blodet
0

Speciel McLaren 650S Spider hylder 50 år med ræs i blodet

Speciel McLaren 650S Spider hylder 50 år med ræs i blodet
0
0

McLaren har offentliggjort en special edition af 650S’eren, der skal fejre 50 års jubilæet for inaugural Can-Am, som Mclaren sad tungt på fra 1967 til 1971.

Inaugural Can-Am står for Canadian-American Challenge Cup, og løbet eksisterede fra 1966 til 1987.

Jubilæumsmodellen bygger på den almindelige 650S Spider, hvilket betyder, at man også finder den 3.8 liters V8-enhed, der har hele 650 hestekræfter og 678 Nm. Accelerationstiden fra 0-100 km/t er blot 3 sekunder, og søger man efter topfarten, så finder man den, når nålen rammer 329 km/t. Når du skal ned i fart igen, så vil du takke de keramiske bremser…

Den specielle udgave af McLaren 650S Spider er selvfølgelig bygget ved hjælp af letvægtsmaterialer. Dermed er kulfiber helt normalt i bilen. Bl.a. er monocoquen udført i kulfiber, hvilket også gælder for det aftagelige tag, kølerhjelmen, frontsplitteren, bagkofangeren osv.

Bilens hjul er også ganske specielle, da de er udført i sortmalet aluminium. Dermed er de inspireret af hjulene på de gamle racerbiler. Se også bare dækkene, Pirelli P Zero Corsa.

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

Få eksemplarer og knalddyr

Der vil kun blive produceret 50 eksemplarer, og de vil blive leveret i tre forskellige farver. Mars Red(rød), Papaya Spark(orangefarvet) eller Ony Black(kulsort).

Prisen i England lyder på £255,850, altså cirka 2.575.000 kr.

tags: