1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Spionbilleder af den nye BMW 2-serie
0

Spionbilleder af den nye BMW 2-serie

Spionbilleder af den nye BMW 2-serie
0
0

Den nye BMW 2-serie coupé er blevet fanget uden forklædning, måneder før den forventede officielle afsløring senere på året.

BMWs 2-serie navneskilt vil blive anvendt som erstatning for de nuværende 1-serie coupé og cabriolet modeller. Navnestrategien blev først introduceret i forbindelse med omdøbningen af 3-serie coupé og cabriolet til 4-serie i fra og med næste generation.

2-serie coupé og cabriolet med stoftag med det interne kodenavn F22 og F23 er blevet modificeret fra ende til anden og ender med at være væsentligt større biler end forgængerne hvilket gavner pladsen i interiøret samt bagagerummet, for ikke at nævne sikkerheden.

De seneste spionbilleder afslører at coupé-udgaven bevarer to-dørs udtrykket fra 1-serie coupé men med en mere sportslig profil. Nik til både 1-serien og 4-serien kan spottes i 2-seriens design: den dobbelte nyregrill samt forlygter er ikke helt så smalle og mandelformede som 4’eren men bilens overordnede proportioner giver et væsentligt lavere og mere sportsligt udtryk end 1-serien.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

Basis for kommende M2

Akselafstanden i den nye 2’er vil være 30mm længere end forgængeren og sporvidden er også øget med op til 60mm. Den nye bil er blevet udviklet til både at kunne understøtte baghjuls- samt firehjulstræk, som det er tilfældet med den seneste 1-serien hatchback.

Modellen fotograferet her er topmodellen M235i, der dybest set er en coupéudgave af M135i hatchback hvor kræfterne leveres af en turboladet 315 hk stærk 3.0-liters rækkesekser.

Motorprogrammet vil være det samme som 1-serien når 2-serien går i produktion til November. Coupéudgaven vil samtidig danne basis for den nye topmodel, M2, der vil anvende en endnu mere potent udgave af M235i’erens motor.

tags: