1. Home
  2. Baggrund
  3. Sportsvogne mod cancer
0

Sportsvogne mod cancer

Sportsvogne mod cancer
0
0

Sportcar Event er et stort velgørenhedsarrangement, hvor hele overskuddet går til Børnecancerfonden.

Sportscar Event løber af staben hhv. d. 31 maj på Jyllandsringen og derefter d. 8 juni på Sjællandsringen. Her vil man kunne opleve cirka 50 biler, hvor man kan købe en tur som co-driver.

Bilen der kaldes for verdens smukkeste sportsvogn, Jaguar F-Type Coupé, vil selvfølgelig være der, men arrangørerne også har skaffet en Ferrari 458 Speciale! Hvis det ikke er hurtigt nok, så kan du i stedet købe en tur i Porsche 911 GT3 Cup, der er en racerbil med bur, slickdæk og det hele.

Priserne for en tur som passager start ved 300 kr., og går op på den anden side af 1.000 kr., hvis de vildeste biler skal oplevelse.

Læs også:  Sådan vælger du de rigtige vinterdæk til din bil

Arrangementet har eksisteret siden 2000, og har år for år vokset sig større til glæde for både deltagerne og det gode formål. I løbet af sidste sæson passerede Sportscar Event en samlet donation på 10 millioner kroner til Børnecancerfonden!

Sportsvogne mod cancer

Og præcis dét – ”alle pengene værd” – understreger, at bag grin og ”orr, mand – det gik godt nok stærkt”, er der en alvor så langt fra en drengerøvs-dag, man overhovedet kan komme; de kræftramte børns virkelighed. For overskuddet er med til at give børn med kræft et lidt lettere liv. Ligesom kræftramte børn fra Skejby Sygehus og fra Riget i København inviteres til den såkaldte ”børnedag” forud for eventen i Jylland og på Sjælland. Her køres to komplette Sportscar Events, men udelukkende med børnene, deres søskende og forældre som passagerer. Sportsvogne plus pølser og is ad libitum.

Men når musikken fra sportsvognsmotorer og hvinene fra brede dæk dør hen, ved kørerne godt, hvad dette også handler om. Alle kender jo godt til historien fra Sportscar Events første år. En dreng på godt og vel 10 år kravler ind på passagersædet i en rød Ferrari. ”Jeg ønsker mig kun én ting mere; en tur i en Ferrari”, siger knægten. Allan bag rattet lader sig ikke mærke med, at han synker en klump – han nikker og stikker af sted.

Kun få måneder senere var den 10-årige her ikke mere.