Nu varer det ikke længe, inden vi også ser Porsches nye el-bil – og tyskerne har i den grad investeret i at lave et lækkert produkt
Der er store forhåbninger til Porsches kommende elbil Taycan. Bilen er baseret på konceptmodellen Mission E, og nu er produktionen så småt sat i gang, viser billeder. For Porsche satser benhårdt på at el er fremtiden med en ganske aggressiv satsning på 6 milliarder euro og 1.200 nye medarbejdere.
Den nye Taycan kommer til at få en del teknologi fra den tredobbelte Le Mans-vinderbil Porsche 919 Hybrid. For Taycan betyder det følgende: 800 V-arkitekturen i bilen sikrer, at litium-ion-batteriet kan oplades til en rækkevidde på 100 km på lidt over 4 min. (i henhold til NEDC). Og bruger du 20 minutter vil den kunne oplades til 80 pct. strøm.
Ellers ved vi også om Taycan, at den blive en firedørsmodel med fire individulle sæder. Den bliver naturligvis lynende hurtig, og Porsche siger allerede nu, at den kommer til at kunne køre fra 0-100 på under 3,5 sek. og skal performe som en sportsvogn.
I øjeblikket opbygges produktions- og montagefaciliteterne til den nye Taycan på fabrikken på hovedsædet i Zuffenhausen. Dermed tager Porsche afsked med det traditionelle samlebåndsprincip. Taycan produceres CO2-neutralt, og det fremtidige mål for hele produktionen er, at fabrikken skal blive en såkaldt Zero-Impact-Factory – altså en fabrik, som ikke belaster miljøet.
Ikke alle de nye medarbejdere skal arbejde med produktionen af Taycan. Nogle af dem skal også arbejde med den 2-dørs sportsvogn. Målet er at sammensætte et mandskab til produktionen af Taycan, som består af en sund blanding af folk med sportsvognserfaring og nye medarbejdere.
Porsche siger, at 50 pct. af deres biler vil have en elektrisk drivlinje i 2015.