Suzuki Swift Sport i nyeste udgave er stadigvæk en bil, som tigger og beder om at blive kørt helt ud, og hvor både styretøj og undervogn er klar til frisk kørsel på snoede veje
Suzuki Swift har siden 2005, hvor den første udgave kom på gaden, år haft ry som en af de sjoveste biler. I oktober kom så den tredje generation af Swift Sport, og spørgsmålet er, om den stadigvæk er sjov? Lad os starte med at se på de kedelige fakta: Swift Sport er 3,8 m. lang, motoren hedder 1,4 Boosterjet, og det er i Suzuki-termer lig med direkte indsprøjtning og en turbo, som kan arbejde sammen med bilens 140 hk op 230 Nm. Og så er der alt det andet, som adskiller denne Swift fra den normale udgave. Blandt andet har den forbedrede dæmpere, større bremser til de større 17 tommer alufælge, dobbelt udstødning, et mere direkte og responsivt styretøj og en række designdetaljer. Facit er en bil, som man har lyst til at køre, som var man på flugt fra en arrig flok betjente efter at have begået bankrøveri. Prisskiltet i ruden siger 221.000 kr. Er det så pengene værd? Ja, det er det bestemt.
Skæg og ballade
Man fornemmer forskellen fra den almindelige Swift så snart man sætter sig ind i bilen. Sæderne er udstyret med kraftig sidestøtte både til lår og ryggen, så man nærmest skal skrue sig ned på plads i sæderne, der er til den hårde side. Det treegede rat med flad bund er også blevet beklædt med røde syninger, og den samme farve går igen flere steder i kabinen, som var man en tyr, som skal provokeres og ægges, inden man sætter i gang. Egentligt er kabinen typisk Suzuki, men de ekstra detaljer gør alligevel en lille forskel. Allerede på de første meter mærker man også forskellene. Det strammere styretøj, en meget mere direkte styring og motoren, som har lidt mere vroom og sport end den normale standardSwift. Det er ikke fordi man får lyd fra en V6, det ér trods alt stadig kun en 1,4 l. motor med 140 hk. men lyden passer fint til den lille bil. Speederresponsen er også hurtigt, og gearstangen med seks fremadgående trin har kort vandring og er præcis og letgående.
På vejen igen
Og så er det ellers i gang. Vi mærker med det samme, at undervognen er meget strammere end ventet. Sammen med alle de andre faktorer giver det en øjeblikkelig lyst til at træde en smule hårdere på speederen, end man ellers normalt ville gøre. I nogle biler kan det føles som om, man næsten står stille, selv om man egentligt kører med høj fart. Heldigvis er det modsatte tilfældet her. Allerede når du sætter bilen i andet gear, er bilen sjov, og det lidt tunge styretøj, den hårde affjedring og den korte afstand mellem hjulene giver i korte glimt fornemmelsen af at køre gokart. Det er en fed fornemmelse. Man har lyst til at køre gearene ud hver gang, og man føler hele tiden, at man er i fuld kontrol. Lysten til at trække håndbremsen lurer også konstant i højre hånd hver gang man skal rundt om hjørnet, når den alligevel er nede ved gearene, for man føler, at lige meget, hvad man sætter bilen til, så er man i fuld kontrol.
Meget vindstøj
Bilen lever bedst på små veje, og når man kommer ud på motorvejen, viser Swift Sport sine svagheder. Vindstøjen er allerede hørbar ved 110 km/t, og ved 130 er den næsten forstyrrende. Desuden kræver kørsel ved højere hastigheder en del korrigeringer på styretøjet, hvilket godt kan irritere i længden. Det bliver godt op af, at motoren har gode kræfter, og selv i sjette gear, føler man ikke trang til at geare ned, hvis man skal overhale.
Fin sikkerhed
Naturligvis koster den hårde undervogn på komforten, og ujævne veje og vejbump er ikke lige bilens kop te, men det er det kompromis, man indgår, når man vælger de sportslige køreegenskaber til i så lille og enkelt opsat en vogn.
Og ellers er det business as usual i Swift. Den nye generation er udstyret med aktiv vognbaneassistent, adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse (som er til den følsomme side), og hvad vi ellers kan forvente af en moderne bil. Infotainmentsystemet er det samme, som vi har set i en årrække, og det skal man lige lære at kende, inden funktionerne ligger naturligt i fingrene. Det fungerer nogenlunde, men det må snart være på tide med en lille opgradering. For eksempel kunne det være rart med en helt almindelig knap til at skrue op og ned for lyden.
Korte ben foretrækkes
Pladsforholdene er som ventet ikke fantastiske, og passagerer på bagsædet skal ikke have for lange ben for at sidde behageligt. Du skal heller ikke regne med, at du kan fylde bagagerummet med kufferter til fire personer. 265 l. gør ikke meget for mange, og til sammenligning er bagagerummet 251 l. i en VW Up. Det er ikke meget plads, men den kan trods alt udvides til acceptable 947 l. med bagsæderne nede.
Konklusionen må være, at Swift Sport er en egoistbil, som dog også sagtens kan fragte bedstemor til lufthavnen, hvis man husker at lægge lidt bånd på sig selv.
Så næste gang du ser en Suzuki Swift Sport, der måske lige kører en smule frisk til, så må du ikke blive for sur. Der er bare tale om en ejer, som simpelthen har det sjovt. For det kan man også sagtens have i en Swift Sport uden at køre hjernedødt stærkt.
BILEN: Suzuki Swift Sport
Motor: 4-cylindret turbo-benzin 1,4 l.
Ydelse: 140 hk
Max. moment: 230 Nm v. 2500 og 3500 o/min.
Gearkasse: 6-trins manuel gearkasse
Brændstofforbrug: 17,9 km/l. ved blandet kørsel
CO2-udledning: 125 g/km
Tophastighed: 210 km/t.
Acc. 0-100 km/t.: 8,1 sek.
Køreklar vægt: 1445 kg
Længde/bredde/højde: 389/173/149 cm
Pris: Suzuki Swift Sport fås fra 224.990 kr.
Den aktuelle testbil inkl. alt udstyr, koster 229.990 kr.