1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Honda CR-V 2.0 Elegance 2WD
0

Test: Honda CR-V 2.0 Elegance 2WD

Test: Honda CR-V 2.0 Elegance 2WD
0
0

Den nye CR-V syntes at være bilverdenens svinekotelet med sin hverken-eller tilgang der placerer den både prismæssigt og dynamisk nøjagtigt mellem rivalerne fra Mazda og Toyota.

Til trods for den økonomiske krise har det europæiske marked stadig en umættelig appetit for de kompakte SUV’er. Honda var for en gangs skyld først ude af starthullerne tilbage i 1997 med en SUV model der i grove træk kørte som en personbil. Med tiden er rivaler som Mazda CX-5, Nissan Qashqai og Toyota RAV4 kommet til og har tvunget Honda til at videreudvikle konceptet. Skulle man tro, for udover muligheden for tohjulstræk, byder den nye Honda CR-V reelt set ikke på meget nyt. Det kosmetiske udtryk er mest af alt en udvikling fra forgængeren om end bagenden nu syntes inspireret af en Vinbjergsnegl. Hondas kompakte SUV er ikke videre ophidsende at se på og køreoplevelsen er tilpasset passagerernes velbehag fremfor underholdning i svingene.

Rummelig

Tohjulstræk giver selvsagt en bredere appel til en bil der nu befinder sig på fjerde generation og den forhjulstrukne udgave vil udgøre indstigningsmodellen til programmet og vil i udgangspunktet udelukkende være tilgængelig med den testede 155 hestekræfters, 2.0-liters benzinmotor sammenkoblet med en sekstrins manuel gearkasse. Motoren er grundlæggende en arvet sag fra den foregående model men med fem ekstra hestekræfter og et fald i CO2 udledningen fra 192g/km til 168g/km takket være tilføjelsen af stop/start teknologi.
Den nye bil ser noget mere aparte ud end forgængeren, med en skrånende taglinje der giver det sneglehus-lignende udtryk men Honda har kun tilføjet detaljer nok til at den nye model akkurat lader sig skille sig ud den foregående.

Læs også:  Læs mere om opgraderet version af Polestar 2

I kabinen er materialerne forbedret over den udgåede model og udstyrsniveauet er særdeles hæderligt. Den forhjulstrukne udgave er kun tilgængelig med de mest basale udstyrsudgaver men du får altid 17-tommers fælge, klimaanlæg, fartpilot og USB tilslutning men mest imponerende er oplevelsen af rummelighed. Passagerer har fået mere opbevaringsplads, yderligere justeringsmuligheder for sædet og rattet og en større midterkonsol mens det flade gulv bagtil tillader tre voksne at slå sig komfortabelt ned på bagsædet. Det til trods føles kabinen udført i bizarre, forældede materialer som velour, der får kabinen til at tage sig ældre ud end den er og samtidig har en uheldig tendens til at tiltrække støv som en gammel Ford Sierra.
Bagagerummet er også vokset og har i samme ombæring fået sænket læssekanten for at tillade lettere adgang for tunge sager. Bagsæderne folder fuldkommen fladt ved at trække i et håndtag i bagagerummet.

Tørstig

Køredynamisk er der ikke store forskelle at spore mellem den fire- og forhjulstrukne udgave, idet den firehjulstrukne er tohjulstrukken 90% af tiden. Styretøjet er nu af den fuldkomne elektriske type og er særdeles følelsesløst og en kende for letgående selv for en stor bil men CR-V kører alligevel med en behagelig forudsigelighed og kompetence der inspirerer tillid bag rattet. Til syvende og sidst sætter krængningen en stopper for morskaben. Søger man en friskere køreoplevelse er den nye Mazda CX-5 svaret. Mere komfortabel, Toyota RAV4.

Læs også:  Første 100% elektrisk E-Transit ruller nu af samlebåndet

2.0-liters enheden har en overraskende smidig gang og bevæger sig frit op igennem omdrejningsskalaen og som vi efterhånden forventer af Honda er gearskiftet tangerende til UG med en herlig, kort vandring og præcise og smidige skift. Motoren forbliver støjsvag hvilket bevirker at man bemærker de lidt højrystede dæk. Alt i alt et positivt indtryk, havde det ikke været for en fuldkommen hysterisk dårlig brændstoføkonomi på 10 km/l ved blandet kørsel, der ikke syntes at ændre sig uanset hvad man stiller op. Erkendt, brændstoføkonomien er tilsvarende den man finder i konkurrenterne med turboløse benzinmotorer men det er nærmest latterligt at jeg kan sætte mig bag rattet af en 2.5-tons tung, over 5 meter lang GL350 med 260 hestekræfter og sejle gennem 13 kilometer landskab på en enkelt liter diesel.

Læs også:  Fords nye trafiklys sikrer grøn bølge til ambulancer

Japanernes beslutning om at blive ved de atmosfæriske motorer giver nu for alvor bagslag. Tallene for moment, kræftoverlevering, brændstoføkonomi og CO2-udledning kunne lige så vel have fremgået i en salgsbrochure i 2003.

Konklusion:

Den nye CR-V’s akilleshæl er, at Honda har frataget forbrugeren muligheden for at kombinere den evigt populære dieselmotor med forhjulstræk og i samme ombæring hævet indstigningsprisen for majoriteten af køberne.

Finder man 10 km/l acceptabelt får man i Hondas kompakte SUV en velkørende og særdeles rummelig familiebil til en rimelig pris.

[table “” not found /]

tags: