Home Bilnyheder TEST: Kia Optima 1.7 CRDi Advance
0

TEST: Kia Optima 1.7 CRDi Advance 8.2

TEST: Kia Optima 1.7 CRDi Advance 8.2
0
0

KIA Optima 1.7 CRDi Advance

8.2

KIA Optima er for dig, der til billige penge er interesseret i en stor vogn med masser af plads i. Og så er du på den sikre side med KIAs 7 års garanti.

Motor & gearkasse8.0
Køreegenskaber7.0
Komfort9.0
Plads9.0
Udstyr8.0
Pris8.0

Stor, pakket med udstyr og til en attraktiv pris. Den nye KIA Optima tiltrækker sig opmærksomhed over alt. Det gør sig faktisk gældende lige meget hvilken vinkel, du ser Optima fra. Særligt i testudgaven her tog den sig godt ud i gadebilledet, og der blev vendt mange blikke da den næsten 5 meter lange hvide bil kom kørende.

Bilen var i Advance-udgaven og udstyret med en 1.7-liters dieselmotor med 141 hestekræfter samt en 6-trins manuel gearkasse. Advance-udgaven er den næststørste, da den nye GT-Line udgave byder på en smule mere udstyr. Bilen var altså blandt andet udstyret med et 7” navigationsanlæg, adaptive bixenon-forlygter og ydermere et sæt 18” alufælge.

Den kører kanon godt ved alle hastigheder, og økonomisk er den også. Vi sniger os i hvert fald op over de 20 km/l ved blandet kørsel, så det er der ikke en finger at sætte på. Selvfølgelig forholder det sig ikke sådan, hvis du ligger og accelererer hele tiden, selvom 0-100 km/t er klaret på 10 sekunder.

Læs også:  Ford hylder legendarisk filmbil

Optima er en stor bil. Den måler 4855 mm i længden, men det gør slet ikke noget, at den er så lang. Størrelsen på dens ydre afspejler sig nemlig også indvendigt, hvor man føler sig som en minister på bagsæderne. Benpladsen er på niveau med Skoda Superb, dog med lidt mindre plads til hovedet pga. taglinjen. Jeg har med mine 194 cm dog ingen problemer med at sidde der – tværtimod kunne jeg sidde der længe.

Bagagerummet er på 510 liter og er enormt dybt og højt, og vi havde ikke problemer med at smække to personer deri på samme tid. Nok lå de lidt klemt, men ikke forfærdeligt ukomfortabelt. Vores testbil havde ydermere en række spændende udstyr i form af Advance-udstyrspakken. LED-lygter, dynamisk kørelys, navigationsanlæg, bakkamera, keyless smart key og 18” alufælge.

Læs også:  Astra: Når du (også) er vild med leverpostej

Det resulterer i en pris på 401.996 kr. men Optima starter allerede ved 339.999 kr. For startprisen får du enormt meget bil for pengene – og enormt meget plads, og det er en særdeles stærk konkurrent til VW Passat, Skoda Superb etc.

Hvad konkurrenterne ikke har i forhold til KIA, ja det er KIAs 7 års garanti. Det er da også værd at tage med.