1. Home
  2. Biltest
  3. Test: KIA Sportage GT-Line – S for sport
0

Test: KIA Sportage GT-Line – S for sport

Test: KIA Sportage GT-Line – S for sport 7.2
0
0

KIA Sportage 1.6 T-GDI 177 hk AWD aut.

7.2

Sportage er praktisk, kører kanon og designet sidder lige i skabet. Du finder ikke en lignende SUV med det udstyr til prisen, så Sportage er et oplagt valg - hvis økonomien er til det.

Motor & gearkasse7.5
Køreegenskaber8.0
Komfort7.5
Plads7.0
Udstyr7.0
Pris6.0

Danskerne har for alvor fået øjnene op for SUV-bilerne de seneste par år. I forbindelse med det har vi testet KIA’s nyeste model af netop den SUV, som de kan byde ind med. KIA Sportage.

Og koreaneren gør det godt. Vi har fat i Sportage GT-Line, som er den største udstyrsvariant. GT-Line emblemet på bagsmækken fortæller dig blandt andet, at den har 19” alufælge standard og et sportsligt rat med flad bund.

Foran har den de har ”icecube” LED-tågelygter, som vi blandt andet kender fra KIA Cee’d GT-Line – og så har den også dobbelte afgangsrør bagtil.

Lækker kabine og design
I kabinen føler du dig godt tilpas, og foran er der masser af plads. Det begynder at knibe lidt med pladsen bagtil, når du er over 190 cm høj, og ellers er pladsforholdene sådan set meget gode. Det gør sig også gældende i det 510 liters store bagagerum.

Foran har vi en 7” touchskærm med navigation, der ligeledes fungerer rigtigt godt. Telefonen kan kobles op via bluetooth.

Generelt er kabine i Sportage løftet i kvalitet. Ikke et, men flere niveauer og Kia’s SUV er ikke en underdog i klassen mere. Den er kvalitetsmæssigt helt p åhøjde med de biler den konkurrerer med.

Designet er skarpt og lækkert med blandt andet bi-xenon forlygter med dynamisk kurvelys, KIA’s fede frontgrill og så LED-baglygterne bagtil også. Billederne taler vist for sig selv. Bi-xenon forlygterne har dog en merpris på 15.999 kr.

Sportage: S for sport
Køreegenskaberne i den nye Sportage er meget direkte, og selvom det er en stor og høj bil, så føles den faktisk meget sportslig at gøre. Den er hverken for blød eller for hård, om end de 19” alufælge selvfølgelig har en indvirken her.

Testmodellen var en 4-cylindret turboladet 177 hestes 1.6 T-GDI med 7-trins dobbeltkoblings-gearkasse og firehjulstræk. Det betyder blandt andet, at den store bil flytter sig fra 0-100 km/t på 9,1 sekunder, og det gennemsnitlige forbrug ligger på 13,3 km/l i følge EU-normen.

Sportage fås også med dieselmotorer, hvor den største er en 185 hestes. Den er en smule mere brændstoføkonomisk end denne benziner.

Sportage ligger supergodt på vejen og i svingene, og så er det faktisk underordnet om det er på motorvej eller landevej. Sportage GT-Line klarer det hele i fin stil. Hvad den i testperioden dog ikke mestrede til perfektion – ja det var brugen af firehjulstrækket i kombination med dobbeltkoblings-gearkassen.

I et lille display mellem speedometer og omdrejningsmåler fortalte den under opkørsel af en lille bakke i skoven, at gearkassen var på grænsen til overophedning og at man nok skulle prøve at finde et sted at holde stille. Efter en lille pause var den igen kørende – jeg holdt mig dog fra det bakkede terræn og tog landevejen i stedet for. Herude brillerer den 7-trins dobbeltkoblings-gearkasse dog!

Så selv om Sportage er praktisk mht. pladsforhold, mså er den ikke optimal som offroader. I hvert fald ikke i denne specifikation.

Prisen spejler sig i den høje kvalitet
Denne testede model koster 531.994 kr. inkl. levering. Farvetillæget udgør 6.999 kr, panoramasoltag til 15.999 kr, bi-xenon til 15.999 kr, AEB (autonomous emergency braking system) til 14.999 kr. og SPAS+EPB til 7.999 kr.

Der er altså ekstraudstyr for 61.995 kr. og prisen for modellen uden ekstraudstyr lander på 469.999 kr.

Med i prisen får du samtidig 12 års gennemtæringsgaranti med ubegrænset kilometer, 5 års lakgaranti (max 150.000 km) og 7 års garanti på andre dele med fri km de første 3 år (dog max 150.000 km efterflg.).

KIA Sportage fås fra 299.999 kr i en 1.6-liters benziner i Vision-udstyrsvarianten og med 132 hestekræfter.

tags: