Test: MINI One D

Rivalerne står i kø for at komme til fadet, men MINI er stadig en éner.

Mere end et årti efter introduktionen af den første nye MINI, er klassen, som bilen selv stiftede, nu spækket med europæiske konkurrenter.

Vi har Citröen DS3 der utvivlsomt er mere komfortabel og har bedre plads, Alfa Romeo Mito der er mere eksotisk, Audi A1 der har et væsentligt bedre image og sidst, men ikke mindst Fiat 500 der er væsentligt billigere. Fælles for alle førnævnte biler er, at de er eksklusive udgaver af mere gængse biler. Her skiller Mini sig ud.

Bilen markedsføres hovedsageligt som bybil, men med et prisskilt dødelige mennesker køber familiebil for, ender det nok nærmere som en villabybil. Kør en tur ned af Strandvejen i Hellerup og man kan basalt set ikke sparke sig frem for dem. Dog vækker det nuttede udseende ikke den opmærksomhed det engang gjorde, nu hvor gud og hver mands 15 år yngre trophywife har fået en, men blæs på det, for MINI er meget mere end en dyr dametaske.

For selvom MINI er attraktiv for den mondæne hausfrau, har bilen en mere maskulin side der appellerer til det indre legebarn.

Mere end en dyr dametaske

Som nævnt tidligere er MINI til forskel fra rivalerne ikke en pyntet udgave af Hr. og Fru. Jensen daglige børnecontainer. BMWs ingeniører har udviklet bilen fra bunden, og har dermed fået kreativ frihed til at skabe netop den kompetente platform, der gør MINI unik. Så hvor skal man starte?

Lad os prøve bag rattet, hvor du sidder lavt og ganske udmærket i de ellers lidt monotone sæder, der mest af alt ligner noget du finder i en basisudgave af en koreansk bybil. Her bliver du mødt af et buttet læderrat med tynde eger, der naturligvis kan justeres både i længden og højden. Sædehøjden kan også justeres, men MINI synes at have glemt at inkludere lændestøtte. Pyt med det, for det er ikke en bil du kører til Sydfrankrig i, men en bil du lejer når du lander i Nice.

Motoren springer til liv uden væsentlige vibrationer, og slippes koblingen uden gas hopper MINI lystigt af sted som var den elektrisk. Motoren er intet mindre end en perle, og leverer på lineær vis, det solide moment fra hvad der for år siden ville være at betragte som tomgang.

Den er så tyst og så kultiveret, at vi de første par meter var i tvivl om det var den rigtige testbil vi havde hentet. På trods af de middelmådige præstationstal føles motoren særdeles kvik uden at nogen sinde at virke hurtig.

Stadig svingglad

Du glæder dig til vejen svinger, for det giver dig lejlighed til at komme i kontakt med det udsøgte, udsøgte styretøj, der nærmest fortjener en artikel for sig selv. Vi kan uden kvaler sige, at det er et af de bedste systemer vi har oplevet i meget lang tid.

Et nærmest telepatisk styretøj så direkte, så præcist, med en så delikat vægtning og bunker af føling fortjener en kæmpe ros i en tid hvor førnævnte tillægsord er en landsby på Samoa for de fleste bilfabrikanter. Der skal ikke herske nogen tvivl om at MINI for alvor kommer til sin ret når vejen snor sig,  hvor den stort set uden krængning lader dig glide gennem kurverne, men også i byen samt på motorvejen fungerer det intet mindre end fremragende takket være sin direkte facon og livlige karakter uden dødpunkter.

Motoren sender dig af sted med en lystig fløjten frem for tung dieselrallen og når det bliver tid til at give den en pind til, venter endnu en overraskelse i form af et letgående og ultra-præcist gearskifte der er en tilsvarende fornøjelse af bruge.

Hele bilen føles kommunikativ på en facon der simpelthen ikke opleves i moderne biler længere. Der strømmer tonsvis af information om vejens underlag og det følgende greb ud af sædet samt rattet, som medfører at man aldrig er i tvivl om hvad forhjulene foretager sig, og hvor mere der er at give af.

Og der er overraskende meget. For på trods af de noget beskedne dækdimensioner, formår Minis fremragende chassis at trylle overnaturlige mængder greb ud af dem. Et hurra skal lyde for dækmonteringen, der gør op med den nuværende zeitgeist, der synes at være at montere 19” fælge på bybiler og dermed smide komforten over bord.

På besøg i rodebutikken

Tilbage til kabinen, for her føles Mini ikke som nogen anden bil. Den lave kørestilling kombineret med det store glasareal og den smalle og skrånende forrude får det til at føles som om at du sidder i et drivhus og kigger ud af en brevsprække. Ikke at udsynet dertil er dårligt, for de smalle stolper giver et godt overblik i byen.

Her må roserne dog ligges på hylden for nu, for MINIs kabine føles simpelthen rodet, uoverskuelig og slet ikke så godt bygget og speciel som man forventer af en bil til prisen. Der er genkendelige designelementer som det store speedometer og retro-kontakterne, men som et sted tilbringe tid, føles den hverken sporty eller luksuriøs.

Her er dog mange pudsige detaljer, der løfter oplevelsen uden at definere den. Testbilen var udstyret med stemningsbelysning der kunne indstilles i et væld af diskofarver, og belysning i fodrum og dørbunde giver unægteligt MINI en luksuriøs kant.

Plads til det essentielle

Og nu til den kedelige del. Vi nåede uden at forsøge 22 km/l over en længere strækning, og der skal ikke herske tvivl om at de officielle tal er opnåelige, såfremt du ikke kører MINI som den tigger om. På motorvejen må man finde sig i lidt dækstøj, men de ser man bort fra en svag rislen, er de rammeløse døre overraskende lydløse.

Det skal også være sagt at MINI bestemt ikke er den mest komfortable bil; den smutter i højere grad end glider ned af vejen, en karakteristik der er pudsig og sjov i begyndelsen men hurtigt bliver trættende.

Omme på bagsædet er der ikke plads til meget andet end en weekendkuffert og det samme gør sig gældende for bagagerummet. Glem MINI, såfremt du er på udkig efter en praktisk bybil, for den er bygget til en person: dig.

Konklusion:

Adræt, livlig og hylende morsom; MINI er et hedonistisk nydelsesmiddel for de privilegerede få. Med en taktil respons fra styretøj, bremser, gearskift, ja selv blinklys, føles MINI særdeles kompetent uden at virke bisset eller usofistikeret.

Anden generation bærer elegant faklen videre, og fortjener fortsat at være sammenligningsgrundlaget i en klasse den selv har skabt. Lige så dyr som den er i indkøb, lige så nem er den at elske.

MINI One D

Ydelse: 90hk ved 4000 omdr./min / 215 Nm ved 1.750-2500 omdr/min.

Præstationer: Topfart er 184 km/t. 0-100 km/t på 11,4 sek

Oplyst forbrug: 26,3 km/l – 99 g/km

Mål i cm: Længde: 372 cm, Bredde: 168 cm, Højde: 140 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 267.767 kr.