0
0
Vi tog Jaguars fantastiske elbil I-Pace med på weekendtur mellem Aarhus og København. Og fik bekræftet, at det er ganske ufedt at være på motorvejen i en elbil som ikke har meget strøm tilbage
Da Jaguar præsenterede I-Pace for første gang for et år siden, vakte det opsigt. Det var den første premium-elbil og konkurrent til Teslas tre modeller. Og da vi først fik lov til at køre den til Årets Bil-arrangementet i oktober, var begejstringen da også stor. Lækre materialer, forrygende kørekomfort og nærmest opstemmende præstationer. Nu er I-Pace endda også netop kåret til Årets Bil i Europa.
Men det, der altid betyder noget, når vi taler om elbiler, er rækkevidden. Hvor langt kan vi nå på en opladning? Selv når vi taler om elbiler, som burde have en rækkevidde på 400 km., er det svært ikke konstant at skæve til instrumentbrættet for at tjekke den uundgåelige nedtælling mod nul km.
Derfor var vi nysgerrige for at se, hvordan en Jaguar I-Pace med 400 hk og hele 696 Nm mon ville klare sig på en tur fra København til Aarhus og retur. I-Pace har officielt en rækkevidde på 470 km. Der er godt 300 km. fra København til Aarhus via Storebælt. Rækkevidden gælder helt sikkert ikke ved motorvejsfart. Men ville vi mon alligevel kunne klare turen på ét stræk? Ville vi opleve rækkeviddeangst undervejs? Skulle vi lade bilen mere end én gang undervejs?
Det satte vi os for at undersøge, og slutresultatet var ikke som ventet.
Rækkevidde: Som ventet?
Vi hentede bilen en fredag morgen hos Jaguar og LandRover i Birkerød. Bilen var klar og fuldt opladet, og det betød ifølge Jaguarens system en rækkevidde på 384 km. et er allerede mindre end oplyst fra Jaguar, men det samme sker jo i andre biler. Er bilen kørt aggressivt på forhånd, så viser rækkeviddetælleren noget mindre end det optimale. Intet sært i det.
Men allerede efter én kørt km. i Birkerød var rækkevidden nede på 373 km., efter jeg havde tændt for bilens klimaanlæg. Det var en smule bekymrende.
Knap 48 kørte km., nogle timer og et par ærinder senere, var vi klar til afgang mod Aarhus. Kl. 15.15 kørte vi fra Fælledparken i den centrale København. Rækkevidden sagde nu 290 km., selvom vi kun havde kørt knap 50 km. – heraf 35 km. bykørsel. Det var midt i myldretiden, og det betød da også, at vejene var fyldt med biler. Kø overalt. Derfor gik turen i den nu fyldte bil med et par børn på bagsædet gennem småveje, indtil vi knap 25 km. senere nåede ud på Køge Bugt-motorvejen i bilens lækre lædersæder, som giver god støtte til alle passagerer. Vi var i øvrigt også overraskende over, hvor god plads der var på både bagsædet og i bagagerummet (fine 650 l.).
Strømmen svinder
Men rækkevidden da vi kom til motorvejen sagde nu blot 245 km. Med 285 km til den endelige destination stod det klart, at vi skulle lade op på vejen, men det var vi da også indstillet på inden starten af turen. Alligevel bestemte vi os også fra starten for, at vi ikke ville køre mere end 110 km/t undervejs.
Til opladning valgte vi Halsskov ved Korsør, hvor der netop var opstillet ultra-hurtige ladestationer. Ultra-hurtigladning defineres som en mulig ladeeffekt på 150+ kW – det er noget af det hurtigste i Danmark og burde give omkring 200 km i ekstra rækkevidde på omkring 30 minutter.
Virkeligheden blev dog noget anderledes. Da vi satte bilen til at lade op, var status 117 km. rækkevidde, og det var lige med 37 pct. batteri. Vi havde da kørt 169 km. i bilen samlet siden opsamlingen i Birkerød.
En sær, kold tur
Vi lod bilen suge el i 32 minutter. På den tid fik bilen leveret godt 28 KwH strøm, så der nu var 73 pct. power på bilen. Det burde række, tænkte vi. Bilens sagde, at det burde svare til 229 km. rækkevidde. Afstand til ankomst i Aarhus: 193 km. Vi regnede nu også med, at bilen havde lært vores køremønster at kende: Ingen aggressive overhalinger og blot 110 km/t på fartpiloten.
Men selv om vi kørte meget pænt, talte rækkevidden stadigvæk hurtigere ned end den afstand, vi havde til rådighed, så omkring Vejle satte vi farten ned til 100 km/t og slukkede for klimaanlægget.
Det var en ganske enerverende oplevelse at blive overhalet af raslende, larmende, fossile køretøjer med sort udstødning, når vi selv sad i en bil, som uden problemer ville kunne køre fra mange af de hurtigste sportsvogne – endda med god, grøn samvittighed.
Mens vi kørte blev rækkeviddepanikken stadigt større, og i noget tid havde bilen bedt os om at lade bilen op gentagne gange. Det var ganske nervepirrende.
Vi ignorerede det dog, og sneglede os i stedet frem til vores destination i udkanten af Aarhus. Det gik. Vi nåede frem med en nænsom speederfod og stor lettelse. Der var klokken 19.30, og vi havde en rækkevidde på blot otte km. tilbage. Og vi frøs. Det er ikke fedt at køre med klimaanlægget slukket i februar. Men vi foretrak det frem for en ekstra halv times (langsom) opladning på en ladestation ved Ejer Bavnehøj.
Aldrig mere!
Så havde vi prøvet at køre en Jaguar I-Pace nænsomt og så superøkonomisk som muligt på motorvejen, og det skulle ikke ske igen. Slet ikke.
Vi ladede bilen en gang under weekenden i Aarhus og tog så videre til Ry som er tæt på blandt andet Himmelbjerget. Det viser sig, at der slet ingen opladere var i Ry, så jeg måtte køre til Skanderborg (nærmeste by med oplader), for at lade bilen op – det betød et lift begge veje fra Ry, mens bilen ladede op.
Derfor bilen var fuldt ladet op, da vi skulle retur til København søndag. Turen gik altså fra Skanderborg, og denne gang sagde bilen, at vi ville kunne køre 320 km. med en 100 pct. opladet bil. Der er 289 km. fra Skanderborg til Indre København. Så det burde kunne lade sig gøre, men denne gang ville vi køre “frit”. Så vi kalkulerede igen med, at vi skulle lade op samme sted, Halsskov, og denne gang kørte vi uden selvbestemte restriktioner.
Da vi landede i Halsskov anden gang, var der omkring 100 km. rækkevidde og 120 km. til København. Men det havde været en langt bedre tur: Der var fuld knald på både klimaanlægget, og mange overhalinger blev foretaget med den eksplosive fart, som altid er til rådighed i en elbiler. Især i I-Pace.
Det var fantastisk. Vi kunne nyde alle bilens lækre detaljer og de fine køreegenskaber, det vellydende musikanlæg, og den ekstreme acceleration ved alle hastigheder. Det var sådan her, I-Pace skulle køres. Og det gav også mulighed for at lære bilen bedre at kende.
Styretøjet er ikke det mest præcise, men det er hurtigt og undervognen med luftaffjedring (ekstraudstyr til 16.400 kr.) gør bilen virkelig komfortabel mod den sportslige ende. Desuden er bilen fyldt med stik til diverse apparater, ligesom de tre, store digitale skærme fuldender bilens elegante og kvalitetsfyldte indtryk.
Fuld knald
Det var ganske befriende at køre bilen uden begrænsninger. Det gav en helt anden tur, og hvis jeg skulle leve med Jaguaren som den halte gamle hankat, den føltes som på vej til Jylland mens vi kørte ulideligt langsomt, ville bilen ikke være umagen værd. Den burde kunne køre over 450 km. på ren el, men det kommer ikke til at ske i Jaguar I-Pace, trods regenerative bremser.
I stedet for handler det om at køre bilen sjovt og give den gas, så man kan lade bilen leve, som I-Pace gjorde på vej tilbage til Jylland. Det var en helt anden oplevelse. Det var det, der gjorde den til Årets Bil i Norge og fik den i finalefeltet i både Danmark og Car of the Year Europe.
I-Pace er en af de bedste Jaguarer, vi har kørt, viser lidt over 800 km. bag rattet. For det er nemlig uden begrænsninger, at bilen lever op til sit navn. En Jaguar er elegant, smuk og hurtig. Ligesom I-Pace er det. Og det er nok det, som har gjort den til Årets Bil i Europa.
Faktabox
Jaguar I-PACE MY20 HSE 400HK
Motor: 1,0 turbobenzin 3. cyl.
Ydelse: 400 hk v. 4250 o/min.
Max. moment: 696 Nm
Gearkasse: Automatisk
Rækkevidde: Op til 470 km (WLTP) ved blandet kørsel
CO2-udledning: 0 g/km
Tophastighed: 200 km/t.
Acc. 0-100 km/t.: 4,8 sek.
Køreklar vægt: 2133 kg
Længde/bredde/højde: 462/185/156 cm
Pris: Jaguar I-Pace fås fra 709.900 kr
Ugens testbil koster 931.980 kr. (ekskl. ekstraudstyr 855.880 kr.)
