1. Home
  2. Baggrund
  3. Top 5 bilrelaterede iPhone apps
0

Top 5 bilrelaterede iPhone apps

Top 5 bilrelaterede iPhone apps
0
0

Vi giver dig en oversigt med de bedste bilrelaterede iPhone Apps. Alle de apps du ikke kan leve uden på farten!1. Apple Maps – Apple Maps var udskældt da det først debuterede i forbindelse med iOS 6 og af gode årsager. Tårnby befandt sig et sted omkring Shetlandsøerne og Apples egne satellitfotos syntes at være maltrakterede brudstykker der fik en almindelig landsby til ligne en scene efter en naturkatastrofe. Apple har været grundige med opdateringerne de seneste år, således at Maps nu udgør et af de bedste programmer med stemmenavigation til din iPhone – ganske gratis.

2. Spotify – Ikke en decideret bilrelateret App men i takt med at Bluetooth-systemer efterhånden er monteret i alt fra en Chevrolet Spark til en Ferrari 458 Italia må CD’en og MP3-afspilleren efterhånden erklæres død som lagringsmedier. Med Spotify betaler du et begrænset beløb men får til gengæld adgang til millioner af musiknumre, som du kan downloade til offlinebrug, såfremt du befinder dig i et område uden datadækning. En genistreg.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

3. Dynolicous – 0-100 km/t, ¼ mile og G-meter. Måleværktøjer du finder i lynhurtige superbiler som Nissan GT-R kan nu blive tilgængelige til din fasters gamle Corsa 1.0. Takket være din iPhones indbyggede accelerometer kan du efter en hurtig kalibrering hvor der bl.a. angives vægt, passagerer mv. på dit køretøj, regne nogenlunde 0-100 km/t tider og mere ud.

4. DBA – Fik du blod på tanden efter du læste månedens brugttest eller så den gamle klassiker i Top Gear? Smut lynhurtigt ind på DBA og se hvor hurtigt du kan ruinere dig selv på en ultra-sjælden V12-motoriseret veteran der naturligvis er til salg uden afgift. Redaktionen kan få flere timer til at gå med at betragte annoncer for flexleasing og italienske superbiler uden plader.

Læs også:  Derfor bør du investere i en hybridbil

5. FDM Benzinpriser – Erkendt, der er ikke vanvittige kroner at spare på benzin i disse dage men ikke desto mindre lader denne snedige App dig snuse frem til den billigste benzin eller diesel i dit lokalområde. Du kan indberette benzinpriser for at hjælpe andre og samtidig deltage i konkurrencen om præmier.