1. Home
  2. Baggrund
  3. Tre sjældne biler på BilBasen lige nu
15

Tre sjældne biler på BilBasen lige nu

Tre sjældne biler på BilBasen lige nu
0
15

Brugtbilmarkedet i Danmark boomer, og du kan for ingen penge få fat i det, som alle andre også kører i. 
Hvis du dog er frisk på at jagte noget specielt, giver vi dig her en rundtur i, hvilke specielle biler der er til salg på BilBasen.dk lige nu.

Alpina B8

Ja, det ligner jo umiddelbart bare en BMW e36, men når tyske Alpina har haft en finger med i spillet, er der i sandhed tale om en ulv i fåreklæder.

Alpina er et tysk firma, der har specialiseret sig i at transformere hurtige BMW’er om til deciderede raketter.

Faktisk forvandler Alpina BMW’erne så meget, at de ikke sælger dem som tunede BMW-modeller, men i stedet under egne modelkoder og stelnumre.

Hos Heiselberg Automobiler tæt ved Esbjerg er her en Alpina B8 til salg. Den koster 299.900 og har gået 187.000 km. Det lyder umiddelbart af meget for en bimmer fra ’95, men der er lidt mere i det end som så.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

I motorrummet har Alpina presset en 8-cylindret motor ned på 4.6-liter, der producerer 333 hk. Det er en hel del og rækker til præstationer, der stadig er bemærkelsesværdige 20 år senere.

0-100 km/t på 5.6 sekunder og en topfart på 280 km/t.

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/alpina/b8/46/2277165

DeLorean DMC-12

Ord er vel næsten overflødige for at beskrive bilen, der blev udødeliggjort i “Tilbage til Fremtiden”.

Navnet er DeLorean DMC-12, og sådan en er til salg hos Copenhagen Classic i Søborg.

Der er ikke oplyst pris på bilen, men til gengæld er der tale om et ret unikt eksemplar.

Den har kun kørt 8.000 km fra ny, da det er en udstillingsmodel.

De klassiske mågevingedøre og det ydre i rustfrit stål danner rammen om en af de mest ikoniske biler fra filmverdenen.

Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/delorean/dmc/28-v6-coup/2361969

Excalibur Phaeton Serie III

7.4-liters V8-motor med 218 hk, direkte adgang til den åbne himmel og et udseende, der sender tankerne i retningen af Il Tempo Gigante fra Bjergkøbing Grand Prix.

Den er vulgær på sin egen måde. Looket på Excalibur Phaeton Serie III er hentet fra klassiske Mercedes-modeller fra 1920’erne.

Denne Excalibur er dog nået nyere, omend den ikke er helt våd bag de store skærmkasser. 1979 siger dåbsattesten, og hvis du vil have fingrene i en åben sommerbil med kæmpe amerikanermotor fra Chevrolet, skal du klikke videre her:

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/excalibur/phaeton-serie-iii/74-cabriolet-aut/2265579