1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Tredje generation af KIA Sorento
0

Tredje generation af KIA Sorento

Tredje generation af KIA Sorento
0
0

KIA har vist de første officielle billeder af den tredje generation af Sorento. KIA Sorento er KIA’s største SUV, og trods markedet ikke er stort for den i Danmark, så er den interessant, da det er et flagskib for den koreanske bilproducent.

Designet er blevet ændret med et mere dristigt og tilbagestrøget design, der er blevet en smule mere eksklusivt end det gamle. Man kan også se nogle af de visuelle elementer KIA første gang viste med konceptbilen KIA Cross GT, der blev præsenteret ifm. Chicago Auto Show i 2013. Derudover er den både blevet længere, lavere, bredere og fået en længere akselafstand.

Kigger vi på tallene er længden vokset med 9,5 cm til 478 cm. Højden er reduceret med halvanden centimeter til 168,5 cm og akselafstanden er gjort 8 cm længere, således den nu måler 278 cm – det giver bedre plads på alle tre sæderækker.

Læs også:  Guide: Sådan plejer du din bil om sommeren

Vice President i Overseas Marketing hos KIA Motors Corp., Soon-Nam Lee, udtalte følgende:

“Vi har bibeholdt navnet fra den utroligt succesfulde udgående model, men den helt nye Sorento er komplet nydesignet og nykonstrueret, og den vil helt sikkert overraske kunderne med sit helt nye design, en lang række nye komfort- og sikkerhedsteknologier samt bedre plads, kørekomfort og køreegenskaber”.

KIA vil præsentere den nye Sorento i slutningen af august i Korea, og den får europæisk premiere torsdag d.2 oktober i forbindelse med Paris Motor Show.

tags: