1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Verdenspremiere på ny Volkswagen Passat
0

Verdenspremiere på ny Volkswagen Passat

Verdenspremiere på ny Volkswagen Passat
0
0

Tyske Volkswagen har løftet sløret for den nye Passat, der efter sigende bliver en af klassens mest avancerede biler.

Dermed er det store ord Volkswagen bruger om den nye Passat, mens den også vil ”bryde grænsen mellem firmabiler og luksusklassen”.

Den nye Passat er ottende generation, og alt er nyt: stil, design, teknologi, komfort og sikkerhed. Udover at Passat nu vil blive tilbudt med en plug-in-hybrid-drivlinje, så har man formået at reducere vægten med op til 85 kilo ift. forgængere. Den lavere vægt har også forbedret forbruget med op til 20 %.

Kortere, men mere bagagerumsplads

Ligesom VW Golf gør Passat brug af MQB-platformen, og det er blandt andet platformen man kan takke for vægtreduceringen. MQB-platformen kan også bruges ved den større Passat, da det er en modularplatform, hvilket også gav designeren mulighed for at skabe et design, der med næsten uændret totallængde (4.767 mm) har markant mere dynamiske proportioner i kraft af et lavere karrosseri (-14 mm), længere akselafstand (+79 mm) og større hjul.
På trods af Passat er blevet 2 mm kortere, så giver den længere akselafstand 21 liter mere i bagagerummet på limosuine-udgaven, således der nu er 586 liters bagagerum. Stationcarudgaven som går under navnet Variant har 650 liter, hvilket er en forøgelse på 47 liter ift. den gamle model.

Læs også:  Mangler du opbevaringsplads i den lille garage? Skab mere via smart møblering

Fronten er blevet mere dynamisk, men der er ingen tvivl om, at Passat stadig ligner sig selv. Fronten domineres dog nu af en mere bred kølergrill og forlygter, der er elegant integreret i én horisontal forkromet enhed. Selv om natten har den nye Passat et unikt udseende i kraft af nyudviklede LED-forlygter (afløser xenonforlygter) og LED-baglygter.

Interiøret er blevet mere eksklusivt, og der er mulighed for at tilvælge interaktive digitale instrumenter samt headup-display og mange andre ting, der gør Passat ganske luksuriøs.
Vælger man den digitale instrumentering er der et 12,3” display, hvor man kan se navigation 2- eller 3-dimensionelt mellem speedometer og omdrejningstæller.
Passat kan også fås med den anden generation af Volkswagens infotainmentsystem, der er hurtigere samt har højere opløsning. De tre udgaver af systemet hedder Composition Media, Discover Media(6,5” skærm) og Discover Pro med en 8” skræm.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

Den forbedrede sikkerhed inkluderer et stort udvalg af assistent- og sikkerhedssystemer. Eksempelvis er der side assist with rear trafic alert(overvåger og advarer mod bagfra kommende biler), front assist med city nødbremsefunktion(advarer og bremser automatisk bilen, hvis systemet registrerer fare for frontkollision med biler og eller fodgængere), Traffic Assist (holder ved hastigheder på op til 60 km/t automatisk bilen midt i vognbanen ved at påvirke styretøjet), Park Assist (kan semi-automatisk parkere bilen i parkeringsbås), Trailer Assist (via et display guides føreren, når der bakkes med en trailer) og Dynamic Road Sign Assist (vejskilte vises på display og minder føreren om hastighedsbegrænsninger).

Biturbodieselmotor og plug-in-hybrid

Når motorprogrammet er komplet vil Passat kunne leveres med ti forskellige turboladede TSI- og TDI-motorer. Benzinmotorerne omfatter en 1,4 TSI (125 hk), 1,4 TSI ACT (150 hk og automatisk cylinder frakobling) og tre 2,0 TSI med henholdsvis 180, 220 og 280 hk. Passat vil også senere kunne fås med en plug-in-hybrid-drivlinje (80 kW el-motor + 115 kW TSI-turbomotor), der kan køre op til 50 km på strøm og have et rekordlavt brændstofforbrug. Udvalget af dieselmotorer omfatter to 2,0 TDI-motorer med 150 og 190 hk og en ny 2,0 BiTDI med biturboladning, der yder 240 hk og et imponerende drejningsmoment på 500 Nm. BiTDI-motoren kommer i kombination med 7-trins DSG-gear og 4MOTION-firehjulstræk.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

Volkswagen lover at den lavere vægt, optimeret støjdæmpning og nye undervogn sikrer køredynamik og komfort i høj klasse. Passat vil også kunne bestilles med et progressivt styretøj, der har en mere direkte udveksling (2,1 omdrejninger i stedet for 2,7 omdrejninger), hvilket gør den mere styrevillig og dynamisk ved kurvekørsel og samtidig lettere at manøvrere ved parkering. Progressivt styretøj tilbydes kun i forbindelse med sportsundervogn eller den adaptive undervogn (DCC), der automatisk afpasser affjedringens karakteristisk til vejunderlaget.

Udstyrsversionerne vil fortsat hedde Trendline, Comfortline og Highline. Den nye Passat kommer sidst på året og priserne er endnu ukendte.