1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Volkswagen facelifter Touareg
0

Volkswagen facelifter Touareg

Volkswagen facelifter Touareg
0
0

Volkswagen dropper den sløvt-sælgende V8 og hybridudgave af deres største SUV, Touareg, som en del af en forsigtig ansigtsløftning fremvist på Beijing Motor Show.

Selvom V8 diesel og hybridudgaverne af Touareg ikke længere vil blive tilbudt, har Volkswagen bibeholdt den 205-hestes stærke 3.0-liters TDI motor og har løftet ydelsen i 245-hestes udgaven til 255 hestekræfter.

En række opdateringer er blevet gennemført for at forbedre effektiviteten, inklusiv montering af dæk med lav rullemodstand, stop-start teknologi og forbedrede batterisystemer. Begge motorer er EU6 godkendte takket været en ny katalysator der anvender AdBlue for at reducere CO2-udledningen.

Volkwagen hævder at 205-hestes udgaven klarer 15 km/l og udleder 174g/km CO2 mens 255-heste versionen præsterer 14,7 km/l og 178g/km.

2015-udgaven af Touareg har fået større Bi-Xenon forlygter med en større kølergrill og en modificeret frontkofanger. Bagtil finder man en ny kofanger med integreret diffuser. Andre tilføjelser inkluderer en række nye alufælge, karrosserifarver og en læderkabine i ny temaer.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

Alle modeller er nu monteret med et post-kollisions bremsesystem og en ’coasting’ funktion integreret i den standardmonterede 8-trins ZF automatgearkasse. Radarguidet fartpilot er tilgængeligt som ekstraudstyr og omfatter en ’City Brake’ funktion der selv kan bremse ved lave hastigheder.

Den faceliftede Touareg vil være på markedet til august i år.