Home Baggrund VW-boss fratræder sin stilling efter udledningsfusk

VW-boss fratræder sin stilling efter udledningsfusk

VW-boss fratræder sin stilling efter udledningsfusk
0
4

Martin Winterkorn var indtil tidligere i dag CEO af Volkswagen Group, før han valgte at fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning på grund af den skandale, der har præget mediebilledet den seneste uges tid.

Volkswagen er nemlig kommet i knibe, efter en række studier tidligere på ugen blev offentliggjort. Studierne viste, at Volkswagen havde fusket med tallene for hvor meget deres dieselmotorer udleder.

Det skulle angiveligt være gjort vha. nogle komponenter udviklet og leveret af den tyske industriproducent Bosch og betyder simpelthen, at udledningen af skadelige stoffer er relativ lav når bilen netop er blevet tændt – hvor man netop typisk vil teste bilen. Udledningen forværres altså, når bilen bliver varm og kører almindeligt.

11 millioner implicerede biler?!

Det drejer sig heldigvis kun om én bestemt dieselmotor, nemlig den 2.0-liters firecylindrede med motorkoden EA189. Den findes i hele verden i biler fra Volkswagen, Skoda, Seat og Audi, men hvor mange drejer det sig mon egentlig om, tænker du nok. Lad mig give dig svaret. Op til 11 millioner biler på verdensplan menes at være impliceret. Det er immervæk en del.

Læs også:  Ny top-oktan til biler er som energidrik til en teenager

Skandalen med enormt fokus været oppe i medierne på verdensplan den seneste uges tid, og presset blev for stort for den 68-årige nu daværende CEO for Volkswagen Group, Martin Winterkorn, der blandt andet huser Audi, Skoda, Seat, Lamborghini, Bentley, Bugatti og selvsagt Volkswagen.

Han udtaler i den forbindelse, at han er ganske klar over, at skandalen har udviklet sig med hans accept og under ledelse af ham. Dog mener Winterkorn ikke, at han har gjort noget galt, men den lader vi lige ligge.

68-årige Winterkorn har i skrivende stund været ansat i Volkswagen Group siden 1993 og CEO siden 2007.

Volkswagen har brug for en ny start – også hvad angår personale. Min opsigelse er med til at rydde vejen for en ny begyndelse for Volkswagen – Martin Winterkorn

SÅDAN udspillede skandalen sig….

I maj 2014 kører universitetet i West Virginia (WVU) igennem deres afdeling for “Alternative Fuels, Engines and Emissions” en undersøgelse med resultater, som peger i retning af en række biler, hvis udledning var meget højere end forventet. Det involverede blandt andet en VW Jetta fra 2012 og en VW Passat fra 2013.

Læs også:  TEST: Opels lille SUV går efter livsstilsbilisterne

WVU alarmerer herefter “California Air Resources Board” (CARB) og “The Environmental Protection Agency” (EPA) vedrørende problemet. Således snakker de (Volkswagen, EPA, CARB og WVU) frem og tilbage henover sommeren, og Volkswagen holder fast i deres argument om, at resultatet kan skyldes fejlvurderinger hos WVU eller tekniske problemer.

Volkswagen indrømmer problemet og indkalder 500.000 implicerede biler og udretter fejlen.

I maj 2015 testes bilerne igen, denne gang af CARB og EPA, og resultaterne er knapt nok forbedrede. Henover sommeren i år kommer det så frem, at CARB og EPA ikke vil gå med til at sælge de nye biler med problemet i USA, før fejlen er udrettet “for good”. Det drejer sig om VW’s 2016-dieselmotor.

Herefter bryder det hele løs. Under et møde den 3. september 2015 offentliggører Volkswagen selv, at de har installeret en form for snyde-software, således udledningen var lav i begyndelsen (og altså den der blev opgivet…) og herefter steg til det, man egentlig regner med den vil ligge på hele tiden.

Læs også:  Rolls Royce - nu med jydekrog

Den 18. september offentliggøres resultaterne, aktierne falder med op mod 40%, og nu et par dage senere fratræder den daværende CEO, Martin Winterkorn, sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Hvad angår ny CEO, begynder man tidligst at inddrage offentligheden i dette på fredag den 25. september.