1. Home
  2. Bilnyheder
  3. VW planlægger mindre CC-model
0

VW planlægger mindre CC-model

VW planlægger mindre CC-model
0
0

Volkswagen har offentliggjort deres planer om en anden firedørs coupé model, som del af en strategi der skal styrke markedsandelene på både det vigtige kinesiske samt nordamerikanske marked, og tilføje en yderligere spiller til det europæiske modelprogram.

Bilen vil sælges under den, for nyligt faceliftede Volkswagen CC, og den nye firesæders bil vil indgå som en del af Jetta-modelprogrammet. Det er nu 7. generation Jetta, og Jetta CC vil sælges ved siden af sedan og stationcar-udgaven.

Bilen vil blive bygget på Volkswagens fabrik i Mexico, som også fremstiller den nye Beetle.

Bilens interne kodenavn er foreløbigt SC (sport coupé), og har netop fået grønt lys fra direktionsgangen. Ifølge en kilde i VW, er der et stærkt businesscase for bilen:

“Our research suggests there is increasingly a market for a sportier and more stylish version of the Jetta in the mould of the CC only smaller and more affordable. From the feedback we’ve received so far buyers want an individual bodystyle and the practicality of four doors,”

Intern rivalisering

Jettas popularitet er øget de sidste 3 år, især i Kina og Nordamerika som generelt er mere lune på sedan fremfor hatchbackformen.

Læs også:  Ny generation af Mercedes-AMG GT Coupé: kraft og elegance forenes

Volkswagens er efterhånden godt repræsenteret i coupé segmentet, med den kommende syvende generation af Golf i 3-dørsudgaven, sammen med den eksisterende Scirocco og Beetle.

SC skal konkurrere med den kommende sedanudgave af Audi A3, der blev vist frem ved sidste års Geneve Motor Show, sammen med den kommende Mercedes-Benz CLC, som forventes at blive vist frem ved Beijing Motor Show.

Det vil være den første Jetta-model til at anvende VW-gruppens nye MQB platform, som også findes i Audi A3. En europæisk introduktion kan forventes i 2015, med en pris lige under den kommende Audi A3 sedan. Bilen vil naturligvis benytte den samme kendte række turboladede benzin- samt dieselmotorer.

Samtidig kan en ny Volkswagen CC også forventes lanceret i 2015, hvilket vil give VW to friske CC modeller i programmet, til den tid.