Home Bilnyheder Lækkede billeder af ny Porsche Panamera

Lækkede billeder af ny Porsche Panamera

0

D.28 juni vil Porsche offentliggøre den nye Panamera, men vi kan nu vise en serie lækkede billeder. Porsche kalder selv Panamera for: den hurtigste luksussedan på jorden… Vi tør dermed godt sige, at vores forventninger er skyhøje!

Designmæssigt beholder den nye Panamera sine former, men det er ikke svært at se forandringerne. Bl.a. den nye front og den nye bagende inspireret af 718 Boxster/Cayman. Indvendigt forventes der at være et nyt 12” infotainmentsystem, men også speedometret ser en del mere innovativt ud.

Porsche-Panamera-3

Teknisk set vil Panamera være baseret på den nye MSB platform, der siges at kunne gøre Panamera op mod 90 kilo lettere! Vægtreduceringen skyldes dog også en ny og lettere 4-liters V8 turboenhed.

Porsche-Panamera-1

Porsche mangler også endnu at offentliggøre det endelige motorprogram, men det forventes at bestå af V6’ere og V8’ere med turbo. En hybridmodel vil også blive introduceret, men det forventes ikke, at den vil være klar fra introduktionen.

Læs også:  Test: Optima(l) overraskelse fra Kia

Porsche-Panamera-2

Vi glæder os til at kunne offentliggøre flere informationer om den nye Panamera i løbet af de kommende dage.

Porsche-Panamera-4

Porsche-Panamera-5

Porsche-Panamera-6