Porsche afslører Boxster og Cayman GTS

21. marts 2014
|
Bilmærker, Porsche

15 ekstra hestekræfter og udvalgt udstyr i GTS-udgaverne af Boxster og Cayman S.

Porsche har bekræftet de endelige detaljer omkring Cayman GST og Boxster GTS, nye varianter af 3.4-liters S udgaverne af hver bil, med diskrete modifikationer til motoren og udseendet.

Man får 15 heste og 9Nm mere i begge tilfælde (330 heste og 370Nm i Boxster GTS og 340 heste og 380Nm i Cayman GTS) med en optimeret udgave af 3.4-liters boxer-sekseren med Sport Chrono og dynamiske motorophæng som standard, 20-tommers Carrera S fælge i sort, PASM justerbare dæmpere, Alcantara trim i kabinen og Porsche Dynamic Lighting System forlygter i sort. En mere ekstrem affjedringsoption med 20mm lavere frihøjde og PDK er en del af ekstraudstyrslisten. Manuelt gear er fortsat standard. Både Cayman og Boxster har fået ny front og bagkofangere.

Porsche-kendere har efterhånden identificeret GTS-modellerne som modelprogrammet bedste valg. Leveringen begynder til sommer.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik