Home Biltest Test: Volvo XC70 D5 AWD

Test: Volvo XC70 D5 AWD

Test: Volvo XC70 D5 AWD
0

Læs hele testen af den store Volvo XC70 D5 AWD med automatgear her på bilsektionen.dk.

Udefra ligner XC70 en bil, hvor der kun er tænkt på funktionalitet, men man bliver hurtig klogere, når man åbner døren, og skal finde sig til rette i den luksuriøse kabine.

Dermed ikke sagt at Volvo XC70 ikke kan bruges i terræn, for der har den heller ingen problemer med at finde sig tilpas, hvor specielt testmodellen gør det godt med sit firehjulstræk. XC står dog også for Cross Country, og derfor skal XC70 selvfølgelig kunne komme frem uden for normal farbarvej. Det skal dog siges, at Volvo XC70 ikke kan klare lige så avanceret terrænkørsel som en Land Rover, da XC70 ikke er højbenet nok, mens firehjulstrækket tilmed ikke er avanceret nok.

Skuffende bagsædeplads

Selvom Volvo XC70 måler 4,84 meter i længden skuffer pladsen på bagsæderne, og det føles som en langt mindre bil. En voksen kan dog sagtens sidde på bagsædet, men der er ikke benplads nok til det er behageligt, hvis man skal kører længere ture.

Selve sæderne er fantastisk, og der er mange muligheder for justering. Derudover kan man også vælge mellem både varme i sæde og ventilationsluft.

Instrumenterne og brugervenligheden er vi aldrig blevet gode venner med, og det blev vi heller ikke denne gang. Der er utrolig mange knapper med flere forskellige farver, hvorfor det er svært at finde ud af, hvad der styrer hvad.
Cifrene på speedometeret fremgår også kun med svag kontrast i baggrunden, og det burde være mere synligt.

Resten af kabinen er også i et ekstremt højt niveau, og man er bestemt ikke i tvivl om, at det er en sand luksusflyder man har set sig ind i.

Læs også:  Tillykke - Volvo Amazon fylder 60

Bagagerummet er på 575 liter, hvorfor det bør være mere end rigeligt til de fleste. Hvis man tilmed slår bagsæderne ned har man næsten 1.700 liter!

Udsynet er dog ligesom i V70 godt, da XC70 og V70 begge er designet med smalle stolper og store ruder, hvilket sikrer man har godt udsyn hele vejen rundt.

Fantastisk motor

Testbilen var udstyret med D5-motoren som er en femcylindret 2.4 liters dieselmotor der yder 215 hestekræfter og 440 Nm, hvilket er mere end rigeligt til at skubbe den cirka 1.800 kilo tunge bil i gang. Faktisk er accelerationen fra 0-100 km/t klaret på 8,3 sekunder, hvorfor man konstant føler der er et fantastisk kraftoverskud.

Man er ikke i tvivl om det er en dieselmotor, men mens man i de fleste dieselbiler synes motorlyden er forfærdelig, så gør den femcylindrede dieselmotor i Volvo XC70 D5 det til en fornøjelse at høre til dens brummen.

Volvo XC70 D5 AWD er ikke ligefrem brændstoføkonomisk, da den er angivet til 14,7 km/l, mens vi ikke nåede højere end 13 km/l. – Det skal dog siges en mere brændstoføkonomisk gearkasse og Start/Stop-system ville gøre underværker. Søger man en mere brændstoføkonomisk XC70 skal man vælge D3-motoren med firehjulstræk og manuelt gear som er angivet til hele 17,9 km/l.

Den sekstrins automatgearkasse gør jobbet ganske udemærket, og når motoren er varm mærker man næsten ikke gearskiftene.

Læs også:  Mindfull reklame fra Volvo – stop op og nyd livet

Godt afstemt affjedring

Man kan sagtens mærke den ekstra frihøjde og højere tyngdepunkt, men Volvo har alligevel formået at afstemme affjedringen noget nær perfekt som rejsebil.
Forventer man en stenhård affjedring er man gået forkert i byen, da XC70’eren har en blødere affjedring end de tyske bilers, hvilket både fungerer godt i byen og på hullede landeveje. På motorvejen overrasker undervognen og styretøjet også yderst positivt, da den udmærker sig som en fantastisk rejsebil.

Styretøjet er præcist og undervognen er tilpas blød, hvilket gør det til en fornøjelse at køre XC70 på motorvejen. Det er en kunst at lave en så fin tilpasset undervogn, hvor man hverken bliver træt i hovedet over den hårde affjedring eller en budding-undervogn som hurtigt kan gøre en søvnig.

Høj sikkerhed som altid

Ligesom i de andre Volvo-modeller er der ikke sparet på sikkerheden, hvor bl.a. selv standardversionen har en særligt afstivet kabine som giver ekstra beskyttelse ved påkørsel fra siden. Derudover bremser bilen selv, hvis føreren overser en forhindring i trafikken.
Man kan også tilkøbe det såkaldte BLIS-system, som advarer om andre biler i de blinde vinkler.

Specielt det avancerede Adaptive Cruise Control-system som undertegnet forelsket sig i, gør længere ture til en leg. Under testkørslen fra København over Fyn og ned til Tyskland blev systemet brugt ca. 95 % af tiden, og man bliver derfor næsten bange for at stole for meget på det. – Men det virker upåklageligt.
Kort sagt holder systemet automatisk sikker afstand til forankørende ned til 30 km/t, hvorfor man ikke behøves at bekymre sig end andet om at holde bilen på vejen. – Hvilket i øvrigt ikke er noget problem, da XC70 er utrolig retningsstabil selvom den alligevel er en smule højere.

Læs også:  Video: Fiat Seicento møder Volvo XC70…

Konklusion:

Der er næppe mange som har råd til at bruge lige over 900.000 kr. på en Volvo, og derfor vil kampagnemodellen Ocean Race med den 163 hestes D3-motor, forhjulstræk og automatgear til 585.002 kr. passe til et større publikum. Faktisk er det et rigtig fint tilbud!

Den er dog alle sine penge værd, og XC70 D5 AWD vil stå højt på undertegnets liste, hvis der skulle findes en luksuriøs stationcar til tur igennem Europa. Bagsædepladsen og den lave økonomi taler dog i mod, men man kan ikke undgå at blive charmeret af den femcylindret dieselmotor og de forskellige sikkerhedssystemer, som gør kørslen utrolig let.

Volvo XC70 D5 AWD Summum

Ydelse: 215 ved 4.000 omdr./min / 440 Nm ved 1.500-3.000 omdr/min.

Præstationer: Topfart er 210 km/t. 0-100 km/t på 8,3 sek

Oplyst forbrug: 14,7 km/l – 179g/km

Mål i cm: Længde: 484 cm, Bredde: 187 cm, Højde: 160 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr:  900.400 kr.

[nggallery id=671]

tags: