1. Home
  2. Bilmærker
  3. Alfa Romeo
  4. Her er Alfas nyeste koncept
0

Her er Alfas nyeste koncept

Her er Alfas nyeste koncept
0
0

Alfa Romeo har afsløret den nye Gloria, som de medbringer til Geneve Motor Show.

Konceptet er en ganske voluminøs firedørs sedan, der af Alfa beskrives som en international udfordring, hvilket er enslydende med en Alfa der kunne sælge godt i Asien og USA.

Den er blevet designet af kandidatstuderende på European Design Institute i Torino, med det mål at skabe en helt individuel fortolkning af en ny Alfa Romeo sedan. Alfas eget designstudie har også været involveret, hvilket betyder at de friske studerende har fået et venligt praj i den rigtige retning.

Motorer fra Maserati

Vi kigger altså på en kommende, stor firedørs sedan der skal løfte arven fra 166, som Alfa vil anvende for at få gang i de voksende bilmarkeder i verden. Kræfterne ville blive leveret af en V6 eller V8 bi-turbo, udviklet af Maserati. Der er endnu ingen tale om at gøre konceptbilen til en realitet, men det at Alfa allerede taler potentielle motorer varsler ganske godt.

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Lige meget hvad er der utvivlsomt hentydninger til hvad vi kan forvente i den kommende Giulia, som skal fungere som Alfas 3-serie rival inden for de næste år. Hvis Giulia har noget til fælles med Gloria glæder vi os meget til at se den.