1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi bygger A3 med 520 hestekræfter
0

Audi bygger A3 med 520 hestekræfter

Audi bygger A3 med 520 hestekræfter
0
0

Audi har afsløret deres nye A3 Clubsport quattro konceptbil før den officielle fremvisning på Wothersee senere på måneden.

Med 520 hestekræfter og en 0-100 km/t tid på 3.6 sekunder er Clubsport den mest aggressive A3 indtil videre, med præstationstal der uden problemer slår den nuværende S3.

På trods af at den er baseret på en 2-liters TFSI S3 sedan, har Clubsport quattro fået en mere potent femcylindret 2.5-liters TFSI enhed. Den samme femcylindrede motor findes i den nuværende RS Q3 crossover med 310 heste, men i A3 Clubsports tilfælde har en større turbolader med op til 1.5 bar boost sikret 520 heste og 600 Nm.

Motoren er blevet udstyret med en ny, højtydende indsugning og udstødning der ifølge Audi giver Clubsport et aggressivt skrig. Sammen med en syvtrins S-tronic gearkasse, launch control og en række aerodynamiske tilføjelser kan bilen nå en topfart på 307 km/t.

Læs også:  BMW i5: Kåret som årets bil i Danmark 2024

For at matche præstationerne har Clubsport fået et sportsligere affjedringssetup der sænker bilen 10mm lavere end S3, mens 21-tommers og keramiske bremser giver det 1.527 kg tunge koncept rigeligt med bremsekraft.

Bilen er blevet afsløret i sedanform med ’Magnetic Blue’ lak og har detaljer som front og sideskørter i CFRP kulfiberforstærket plastik, Matrix LED-forlygter og et større bodykit med en stor diffuser bag og ovale afgangsrør. Interiøret minder en del om den regulære A3, men med et større rat og skålsæder med H-seler.

Der er i øjeblikket ingen planer om at lade Clubsport quattro gå i produktion, men det forventes at 2.5-liters motoren vil blive anvendt i den næste RS3. I så fald, kan også med rette forvente at der vil blive lånt lidt styling fra den mere potente Clubsport.