1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi: Nu kan vi lave diesel af vindmøllestrøm
12

Audi: Nu kan vi lave diesel af vindmøllestrøm

Audi: Nu kan vi lave diesel af vindmøllestrøm
0
12

Audi har taget syvmileskridt i jagten på Co2-neutralt brændsel – tysk forskningsminister har allerede fyldt syntetisk diesel på sin A8 TDI.

Selvom klimaforskere og grønne politikere skrigende forudser klodens snarlige kollaps, fordi der bliver gjort for lidt ved forureningen, så er vi faktisk godt på vej mod en renere klode. En af de industrier, der inkasserer flest hug i debatten, er bilindustrien. Men bilfabrikkerne er faktisk langt længere fremme end mange ved og en førende industri, når det kommer til udviklingen af miljøvenlige løsninger. Som eksempel kan Audi nævnes. Den tyske mastodont introducerede sidste år ekstra langt-gående diesel-modeller kaldet ”Ultra”. Alt fra A3 til den lille coupé, TT, kan fås i Ultra-varianter. Og nu tilføjer Audi en ekstra dimension til teknologien ved at udvikle syntetisk diesel på basis af blandet vind-og solenergi.

Læs også:  Elbiler overhaler plugin

Sådan fungerer det

Ifølge Audi selv har fabrikken arbejdet fire måneder, før end at de første dråber kunne udvindes. Audi kalder selv konceptet PtL (Power-to-Liquid), hvilket, mere præcist, er brændsel udvundet af flydende energi. Den syntetiske diesel eneste råstoffer er således vand og kuldioxid. Lige nu kommer den Co2, der skal til, fra et biogasanlæg. Men Audi arbejder på en løsning, der kan trække kuldioxiden direkte ud af luft.

Dieselen frembringer Audi at udsætte vand for tryk under 800 graders varme, så ilt og brint udvindes, i det to sidste trin reagere brint med kuldioxid, hvilket udvikler et stof kaldet Blue Crude. Det smarte ved slutproduktet er, at det kan forædles ligesom fossilt råolie, men uden svovl og aromater som biprodukt. Den første bil, der blev tanket med produktet var en A8 TDI ministerbil tilhørende den tyske uddannelses-og forskningsminister.

Læs også:  Tips til at holde både bil og trailer godt kørende

Audi har som mål, at udviklingsanlægget i byen Dresden skal producere 3.000 liter af det synetiske brændsel over de kommende måneder. Der forskes også i udviklingen af syntetisk benzin, men i øjeblikket er det altså dieselen, der er længst fremme. Chefen for Audis afdelingen for bæredygtig udvikling, Reiner Mangold mener, at teknologien ikke blot vil tilgodese bilindustrien, men også kan komme andre overføres på andre brancher.

Nu er spørgsmålet blot, hvornår vi ser de første helt Co2 neutrale bezin- og diesel produkter.