1. Home
  2. Bilnyheder
  3. BMW M6 med competition pakke yder 600 hypper
2

BMW M6 med competition pakke yder 600 hypper

BMW M6 med competition pakke yder 600 hypper
0
2

Da BMW M6 introducerede Competition Pakken til M5 og M6 i 2013 hævede performancepakken ydelsen fra 560 til 575 hestekræfter. Nu byder Competition pakken på flere hypper.

Motoren er stadig den samme 4.4 liters turboladet V8, men for at fejre M5’erens 30 års jubilæum er ydelsen hævet til 600 hestekræfter. Desuden er momentet hævet med 20 Nm til 700 newtonmeter!

Vælges competition pakken med 600 hk og 700 Nm er 0-100 km/t klaret på 3,9 sekunder i M6 Coupé og Gran Coupé, hvilket er 0,3 sekunder hurtigere end den standard M6 coupé og Gran Coupé. Vælges cabriolet-modellen af M6’eren lyder accelerationstiden på 4 sekunder rent.
Kigger man på accelerationstiden fra 0-200 km/t tager det 11,8 sekunder, hvilket gør den 0,6 sekunder hurtigere end den gamle BMW M6 med competition pakke og 575 hestekræfter.

Læs også:  Vinterklar bil: De vigtigste opgaver for at sikre, at din bil klarer kulden

Topfarten er stadig 250 km/t, men med BMW M Driver pakken hæves topfarten til imponerende 305 km/t!

Foruden flere kræfter inkluderer competition pakken også et optimeret chassis, et aktivt M differentiale og mange andre lækre sportsoptimeringer, hvis man vil nyde det fulde udbytte af M6’erens køreegenskaber – trods dens størrelse. Du kan læse vores test af den ikke facelifted BMW M6 Competition package her.