First drive: Peugeot 308

Chef d’oeuvre: Ikke siden der stod seks på bagsmækken af 300-serien, har Peugeots flute-model kørt så godt.

Der skete noget tilbage ved årtusindeskiftet og det var ikke den håbløst åndssvage Y2K-bug, som alle tosserne gik og fablede om dengang. Der skete noget i Sochaeux, Nordfrankrig hvor Peugeot har haft deres base i et kvart årtusinde. Jep, lidet kendt er det at verdens største fabrikant af bybiler med tvivlsom sikkerhed og SUV’er som ingen køber, rent faktisk har været med os længere end automobilet selv. De kvikke og utvivlsomt gastronomisk interesserede ved naturligvis, hvad jeg taler om. Virksomheden Peugeot satte sin første skridt i sin kommercielle tilværelse som fabrikant af kaffemøller, efterfølgende cykler. I 1882 producerede Peugeot sit første motordrevne køretøj og siden da har kvaliteten ærligt talt været svingene. Så hvad skete der i Sochaux tilbage ved årtusindeskiftet, der ikke var relateret til peberkværne, kaffemøller eller videomaskiner der ikke længere ville spole?

Nogen unægtelig velklædte herrer på Peugeots direktionsgang besluttede sig for, at de skulle tage den anvendte, anmelderroste og køber-elskede formel som man byggede en Peugeot på og kyle den direkte i lokummet. Peugeot skød ud af 80’erne på en bølge af succes der delvist var foranlediget af hvad vi i dag kender som moderne ikoner som 205 GTi og 405 Mi16. Op igennem 90’erne bekendtgjorde indflydelsesrige typer som Top Gears Jeremy Clarkson at en 106 GTi kørte bedre end Ferraris daværende V12-drevne topmodel, 456. Svært at forestille sig om en 208’er. Alt denne succes og hæder, kommerciel såvel som kulturel, skulle kastes i skraldespanden fordi Peugeot nu var trådt ind i en æra med øget fokus på sikkerhed.

Den sublime 306’er, blev afløst af en af Peugeots dårligst fremstillede og kørende biler nogensinde, 307. De fleste husker den nok for dens selvantændende vaner, andre for dens motorfejl der opstod hver gang man krydsede Storebæltsbroen (slå det op) eller for, at Peugeot lod en Pininfarina-tegnet bil afløse af en, der mest af alt syntes at have mere til fælles med en blegfed Vinbjergsnegl end en bil. 307 var ikke et salgsmæssigt flop, men tilliden til de ultra-loyale entusiaster var brudt. Biler som 1007 og 207 bankede de sidste søm i kisten.

Og sådan er det forblevet, indtil den tænkende Nordfranskmand igen viste livstegn. I 2010 fik vi glæde af Peugeot RCZ, en gudesmuk og vigtigst af alt velkørende coupé, fremtryllet fra platformen af den nuværende 308. En genistreg i sig selv, for selvom den nuværende 308 ikke er nogen dårlig bil, skiller den sig heller ikke ud på nogen vis. Det er jo til at tilgive i en KIA, men helligbrøde i en franskproduceret bil, der hverken har garanti, pålidelighed eller prestige at bryste sig af.

Den nye er noget andet. Efter to generationer med henholdsvis elendighed og middelmådighed, er Peugeot tilbage med en bil der for alvor kan banke konkurrencen. Der er tale om et segment, der fylder 1/3 af markedet og er uhyre vigtigt for Peugeots svigtende forretning i Europa. Pressemødet starter med det samme vrøvl, som vi efterhånden hører overalt. Mærket skal løftes prestigemæssigt, eksklusivitet i fokus, firmabilsejerne er kræsne und so weiter. Alt sammen uhyre søvndyssende marketing-pladder og jeg overvejer en stund om jeg kan snige en morfar ind før frokosten, indtil den fransktalende vært hiver specifikationerne op på skærmen. 1.165 kilo vejer en 150-heste 308. For første gang i mange år, introducerer Peugeot en bil der optager mindre plads end forgængeren og gudskelov for det. Og hvor er det på mange måder rigtigt at det netop er Peugeot der tager førertrøjen på i Golf-klassens slankekur. Mindre bil er vel lig med mindre plads, forestiller man sig. Men franskmændene har for alvor strammet sig an og har klemt 40 liter mere ud af ’rummet end forgængeren. Det er 90 liter større end den nye Golf, men jeg er ligeglad, for der er tal der er vigtigere i denne sammenhæng.

100 kilo. Der er en fed mand til forskel i vægt mellem Peugeot 308 og VW Golf, som vi i forvejen ved har været på en gevaldig slankekur. Med et ved jeg, at den nye 308 om ikke andet har et bedre udgangspunkt end resten af klasen og ikke kun køredynamisk. CO2-tal er vigtigere end nogensinde og 308 rydder bordet med en udledning på 82/g CO2 pr. km i mindste motorudgave. I Danmark er vi dybest set ligeglade, fordi vi ikke beskatter på baggrund af det, men i resten af Europa bliver det guld for de vindrikkende typer i Sochaux.

Bag rattet af bilen er der med det samme vrøvl. Peugeot insisterer på at anvende samme minutiøse rat med kig til instrumenterne over rattet og ikke igennem, som vi kender det fra resten af verden. Okay i koncept, men når jeg placerer mig i min foretrukne kørestilling, som i øvrigt var nem at finde frem til, kan jeg ikke se det ellers nydelige centrale farvedisplay mellem urene, der viser mig alt fra fart til navigationsbestemmelser. Som en følge får jeg set mere af det nordfranske landsskab end ønsket, men jeg kan tilgive 308’eren end i sidste ende charmerende karakterbrist, der ikke helt formår at spolere køreoplevelsen.

Der ville også skulle lidt til. 308 vejer tættere på en Ford Fiesta end Ford Focus og har dynamisk flair derefter. Køredynamisk er 308’eren en klasse over samtlige konkurrenter, bemeldte Ford inklusiv. Focus er død, længe leve 308. Så hvad er problemerne? Affjedringskomfort. Den sidder ikke helt i skabet, hverken på fede 18-tommer eller fornuftige 16-tommer. På lande- og motorvejen sejler franskmanden smukt derudaf, men ved lavere hastigheder trænger ujævnheder lidt for tydeligt igennem. En komfortmæssig bule i et ellers fejlfrit billede af en bil, der undertrykker vindstøj og hvis topmoderne motorer hvisker af sted ved marchfart.

Det giver overskud til at nyde en sublimt bygget og tegnet kabine. Den nye 308 har det mest interessante interiør i klassen og indtil brystniveau, det lækreste. På forunderlig vis syntes designkassen at have løbet tør lige syd for rattet, hvor plasticen mest af alt syntes lånt fra et obskurt Chevrolet produkt, der er tiltænkt udviklingslande. Overraskende nok for en fransk bil er ergonomien i top, med undtagelse af det nogenlunde nye infotainment system, der bl.a. indeholder kontrol til klimaanlæg, som burde være til stede i form af fysiske knapper. Det er mere Audi end Citroën og det skal nok hitte blandt køberne, der næppe har hverken råd eller lyst til førstnævnte.

Og råd skal der være. Dens mange kvaliteter til trods, er 308 ikke så god at den kunne sælges til samme pris som en Golf. Den har ikke hverken de loyale købere eller brand-værdien til at kunne bære folkevognens prisskilt. Den starter ved 199.990 for en basis-udgave med aircondition og noget andet, med en 1.2-liters trecylindret motor med 82 heste foran. Det er en pris der matcher den nye og næsten lige så gode Mazda 3, der er dog tilbyder de utvivlsomme ligeglade købere 18 hestekræfter yderligere.

Vi synes: Hvis du har et køb i klassen på trapperne, råder vi dig til at holde aftrækkerfingeren i ro. 308 er muligvis den bedste bil i klassen og Peugeot introducerer bilen i begyndelsen af 2014. Priserne dukker op på disse sider i løbet af efteråret.

Priserne starter ved 199.990 kr.