GT Academy kører igen

18. april 2012
|
Bilmærker, Nissan

Historien om hvordan Gran Turismo, og spil som det, har påvirket en generation af bilnørder – både virtuelle som rigtige, må vente til en anden dag, men spillere der har ambitioner om at køre ræs I den virkelige verden, får nu endnu en chance for at deltage i det Nissan-støttede GT Academy.Arrangementet kører nu på fjerde år, og det etablerede format starter med en online tidstagning på en særlig Gran Turismo 5 bane, der er åben for alle med en PS3 og viljen til at bruge time efter time på at finpudse en omgangstid i håbet om at få en plads i den nationale finale.

De seks bedste fra hvert af disse lande vil kæmpe om en plads ved GT Academy Race Camp på Silverstone banen i England, hvor de vil gå fra at køre virtuelle biler til at køre virkelige biler i et ægte racerløb.

Vinderen af arrangementet vil blive forberedt på en international debut ved Dubai 24 Timer i januar 2013. Alle fire tidligere vindere har bevidst deres værd som oprigtige hurtige racerkørere i den rigtige verden.

Den første vinder Lucas Ordonez kører nu en LMP2 bil i Euro Le Mans serien og ved 24-timers løbet med andre, inklusiv Jann Mardenborough der vandt sidste års GT Academy, og er fabrikskører for Nissan.

Onlinedelen som omfatter en tidstagning i otte dele, går i luften d. 1. maj og løber til d. 24. juni. Hård modstand kan forventes.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik