1. Home
  2. Baggrund
  3. Her er de ti mest solgte biler i maj

Her er de ti mest solgte biler i maj

Her er de ti mest solgte biler i maj
0
0

Bilsalget er stadig på rekordkurs i 2019, og det er primært på grund af bilsalget i marts  måned, som stak alle rekorder. Der var nemlig udsigt til afgiftsforhøjelse 1. april, og det fik køberne ud af busken.

Derfor ligger det samlede bilsalg i maj da også en smule lavere end samme måned sidste år, men alligevel er der 19.074 nye biler nummerplade godt gang i det danske bilsalg. Månedens mest solgte bilmærke bliver igen Volkswagen med et salg på 3.020 biler. Peugeot indtager 2. pladsen med et salg på 1.371 og på en 3. plads kommer Toyota med et salg på 1.361 biler.

I alt har 101.535 nye biler i år fået nummerplader på, og det er faktisk VW som er også er i førertrøjen, når det gælder om flest solgte biler pr. mærke.

Vi kigger her nærmere på de ti mest solgte biler i maj måned.

VW Polo

Den sjette generation af VW Polo er blevet en ret stor bil. Det anerkender køberne da også i stor stil. Med over 14 millioner solgte eksemplarer er Polo en af de mest succesrige biler i B-segmentet, som da også kaldes for Polo-klassen. Bilens design er blevet langt mere voksent, og med en markant mere rummelig kabine et digitaliseret cockpit, effektive TSI- (benzin) og TDI-motorer (diesel) er den næsten et alternativ til den større Golf. Billigste Polo koster 161.194 kr. men det er for en afpillet version. Der kom nummerplader på 912 poloer i maj måned.

Læs også:  Indvirkningen af din kreditværdighed på bilforsikringspriser

Citroën C3

Lidt overraskende er Citroën C3 på andenpladsen i maj måned med 646 indregistrerede biler. Men åbnebart har danskerne opdaget, at man for tiden kan blive kørende i en fabriksny C3 for under 120.000 kr. inkl. en del ekstraudstyr. I det hele taget er priserne skarpe på C3, men med en bil, som faktisk kun har et par år på bagen er det helt klart en bil, som er værd at kigge på, hvis du har frankofile tendenser og ikke skal have langbenede venner med på bagsædet. C3 var i øvrigt den femtebedst sælgende bil i 2018.

Peugeot 208

Vi har i efterhånden nogle år været vant til at se Peugeot 208 på toppen af salgslisterne i Danmark. Således var den også den mest solgte bil herhjemme i 2018, 2017 og 2016, men i maj 2019 må den nøjes med plads nummer tre med 536 biler, der kom på plader. Faktisk er selv Peugeot overrasket over den fortsatte succes, for det er efterhånden ved at være en ældre model, og afløseren kommer da også senere på året. Men de rigtige priser (fra 129.990 kr.) og det helt rigtige udstyr gør bare 208 til en favorit herhjemme. Ligesom de to øvrige biler i top 3 hører 208 hjemme i B-segmentet under minibiler.

Læs også:  9 tips til at køre sikkert og lovligt på de tyske veje

Renault Clio

Renault kalder officielt stadigvæk deres Clio for Ny Clio. Hvad de så skal kalde den version, som kommer senere på året er uklart, men noget tyder på, at man er ved at sælge ud af lageret, så der nu er fine priser på godt udstyrede versioner bilen. 128.990 lyder startprisen, men det fornuftige valg vil nok være at give 10.000 kr. ekstra for versionen Go! og få en del ekstraudstyr med i samme ombæring. Clio er egentligt hverken blevet gammel at se på eller at køre i forhold til konkurrenterne (hvis du ser bort fra den noget dyrere Polo), men alligevel sender Renault en helt ny version på gaden inden efteråret, som vokser i størrelse og digitalt udstyrsniveau. Det kom 513 Clio’er på gaden i Danmark i maj.

Læs også:  Volkswagen California CONCEPT: Et glimt af fremtidens Ikoniske autocamper

Skoda Octavia

Skoda er den første mellemklassebil på listen, og det kan man da godt forstå. Skoda har nemlig lige haft en lille brandudsalg af lagerbiler, så det har været muligt at gøre overordentligt gode køb af ret veludstyrede Octavia-udgaver. Det har sendt 465 på gaden i maj måned. At det også er en glimrende pendlerbil med masser af kabineplads og de velafprøvede VW-motorer er bare endnu plus. Den billigste udgave er 1,0 TSI med 115 hk. Den koster 215.000 kr. og det er en fin bil, selv om udstyrsniveauet kunne være mere rundhåndet.

 

Herudover finder vi også

Nissan Qashqai (440 biler),

VW Golf (431 biler),

Mercedes C-klasse (362 biler),

Toyota Corolla (360 biler)

Toyota Yaris (349 biler) i top 10.