1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Her er indiens første sportsvogn
0

Her er indiens første sportsvogn

Her er indiens første sportsvogn
0
0

DC Avanti er navnet på den første indisk-udviklede sportsvogn nogensinde. Det italienske ord Avanti betyder “fremad” og symboliserer den fortsatte udvikling af indiens motorindustri.

DC Avanti blev præsenteret på New Delhi Auto Expo, hvor den vakte stor beggejstring blandt det indiske publikum. Den er udviklet og vil blive bygget af DC Design, en indisk tuningsspecialist der bla. kan sælge dig en stylet Tata Nano for 1.25 millioner kr.

Stilmæssigt leder Avanti tankerne hen på Audi R8 og Ferrari 458 Italia. Ikke at det nødvendigvis er en dårlig ting og Avanti kan om ikke andet ikke klandres for ikke at se sportslig ud. Vægten er holdt nede på rimelige 1560 kg, takket være en konstruktion i hovedsageligt aluminium.

Kraft fra Ford og Honda

Under motorhjelmen er materiellet dog knap så eksotisk. Bilen vil i udgangspunktet have en 2-liters turboladet motor fra Ford, der leverer 263 hk. Nok til at skyde Avanti fra 0-100 km/t på under 7 sekunder, siger den indiske fabrikant. Senere vil en 394 hk V6 motor fra Honda blive tilføjet modelprogrammet, der gerne burde sætte yderligere skub i tingene.

Læs også:  Mangler du opbevaringsplads i den lille garage? Skab mere via smart møblering

Avanti vil efter køberens ønske kunne leveres med både en sekventiel dobbeltkobling- samt manuel gearkasse. Begge med 6 trin.

Det bedste ved Avanti, er dog indtil videre prisen. Bilen vil uden dansk afgift koste 315.000 kr.

tags: