Jaguar planlægger produktion af SUV

13. maj 2013
|
Bilmærker, BMW

‘Q-type’ og ‘XQ’ registreret hos EU. Jaguar overvejer at benytte Range Rover Evoque-motorer i kommende SUV.

En SUV har høj prioritet hos Jaguar for, at de kan konkurrere mod de tyske konkurrenter fra BMW og Audi. Salgstallene hos Jaguar har været stigende, men i første kvartal i år var de kun en femtedel af Land Rovers.

Derfor planlægger Jaguar en kompakt SUV-model, der skal konkurrere mod Audi Q3 og Q5 og BMW X3.
I stedet for at benytte sig af platformen fra Range Rover Evoque, vil Jaguar efter sigende bygge en ny platform, der også kan udgøre basis for en kompakt sedan-model.

Jaguar vil dog låne et par af Range Rover Evoques dieselmotorer og en benzinmotor med turbo. Alternativt vil Jaguar benytte sig af deres egen 3.0-liters, 6-cylindrede turbomotor, som både findes i XF, XJ og F-typen. Samtidig vil der være mulighed for et par kraftigere benzinmotorer og en hybridudgave.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik